Professor: For meget fokus på diskussionen mellem fiber og kobber
Diskussionen mellem fibernettet og de gamle kobberforbindelser har i høj grad antaget en enten/eller-position. Men det er en forkert måde at anskue problematikken på, lyder det fra Lars Dittmann, professor i fotonik ved DTU. I stedet bør vi koncentrere os om, hvordan forskellige teknologier kan spille sammen og skabe et bedre, samlet bredbånd.
Det skriver Computerworld.
"At få fiberen helt ind igennem husmuren er sådan set ligegyldigt. Det handler om at bringe den tættere på brugeren, så vi kan optimere de andre teknologier. Der vil eksempelvis næsten altid være en eller anden form for trådløs teknologi, der vil hjælpe os de sidste meter," forklarede Lars Dittmann på telekonferencen Tele2017.
I stedet mener han, at man bør anskue fiberen som et forbindende led mere end det endelige led ud til kunden, hvor der, som han påpeger, er rigeligt med teknologiske løsninger, som kan håndtere det sidste stykke. Eksempelvis er kobberforbindelserne fuldt ud i stand til at håndtere de høje hastigheder, men ikke over så store afstande som eksempelvis fiber.
Relaterede artikler:
Telebranchen samles før vigtigt politisk forlig
For abonnenter