Fælles udbud af telemedicin får opbakning fra alle kommuner

Samtlige 98 kommuner og fem regioner er nu blevet enige om at gå sammen om et fællesudbud af telemedicinske løsninger. En game changer, lyder det om udbuddet, der efter nogen forsinkelse skydes i gang til november.
Foto: /ritzau/Tariq Mikkel Khan
Foto: /ritzau/Tariq Mikkel Khan
Af ALBERT RØNNING-ANDERSSON, MEDWATCH

Danmarks første nationale tilbud om telemedicin er trådt et markant skridt nærmere, efter at det forleden lykkedes at samle alle landets 103 kommuner og regioner om en fælles national løsning på, hvordan man kan samarbejde om data på tværs af sundhedssektoren.

Det fortæller Mette Harbo, den ene af to formænd for styregruppen for FUT, Fælles Udbud af Telemedicin, som er den organisation, der har ansvaret for at gennemføre de fælles udbud af telemedicinske løsninger på vegne af alle landets 98 kommuner og fem regioner.

"Der er gennem de seneste godt 10 år blevet arbejdet med forskellige telemedicinske pilotprojekter rundt omkring i kommunerne, men vi har aldrig haft én samlet løsning. Med tilkendegivelsen fra samtlige 98 kommuner og fem regioner bliver dét nu muligt for første gang i danmarkshistorien. En regulær game changer, som vi selvsagt er pivstolte over og glade for er kommet igennem," siger Mette Harbo.

Konkret er der tale om to udbud: Et udbud af en fælles national telemedicinsk infrastruktur og et samlet udbud for telemedicinske løsninger for henholdsvis medarbejdere og borgere.

Til at begynde med dækker udbuddene dog kun over telemedicin til at understøtte behandlingen af patienter med svær KOL.

"Vi begynder med telemedicin for borgere med KOL - til en start. Men når først vi har infrastrukturen, motorvejsnettet, på plads er det relativt ligetil at rulle flere ting ud efterfølgende. Infrastrukturen behøver du kun at bygge én gang, og af samme grund er der tale om en rammekontrakt for den borgerettede del af udbuddet – der skal kunne komme mere på senere," siger Mette Harbo, der sammen med den øvrige styregruppe for projektet lige nu arbejder benhårdt på at få færdiggjort det endelige udbudsmateriale.

Det kommer i store træk til at bygge på det store Telecare Nord projekt, som - med succes - har kørt i Region Nordjylland og de 11 kommuner de seneste tre år, og som man nu - med yderligere tekniske tilføjelser - kører op i national skala.  

Revideret tidsplan

Oprindeligt var det meningen, at man ville være klar med udbuddet for den telemedicinske infrastruktur allerede i sidste måned og udbuddet for de telemedicinske løsninger i midten af oktober. Men den tidsplan er skredet, så datoerne for bekendtgørelse af udbuddene nu hedder 27. november og 18. december.

"Vi har ganske enkelt haft brug for to ekstra måneder til yderligere af kvalitetsafklare udbuddene. Hvad findes i forvejen, hvad kan vi kan genbruge, hvad skal bygges op fra grunden, og hvordan ser leverandørmarkedet mere præcist ud," siger Mette Harbo og uddyber:

"Det handler meget om risikoen: Vi kunne godt sende noget ud nu, men vi bliver nødt til at være meget skarpe på vores kravspecifikationer, så leverandørerne er fuldt ud informeret om, hvad de kommer til at byde ind på. Derfor har vi givet os et par måneder ekstra. Man kan vel kalde det for rettidigt omhu," forklarer Mette Harbo.

Det betyder så også, at man først forventer at være klar til fuld drift i midten af 2019.

Forinden, i foråret 2019, sætter man dog ind med en test- og pilotfase, så de 103 kunder kan øve sig lidt, og fejlrette inden de går i fuld drift. Dog må det forventes, at også den tidsplan må genbesøges, når de endelige aftaler med de enkelte leverandører bliver indgået. Det er nemlig ikke utænkeligt, at leverandørerne melder en anden tidsplan ud, når først de har dannet sig det fulde overblik over opgavens omfang, fortæller Mette Harbo.

35 mio. kr. afsat

Ideen med rammeaftalerne er, at kommunerne og regionerne har mulighed for at købe ind på fælles it-løsninger, som skal sikre, at man kan indsamle data på en måde, der er kompatibel med de forskellige kommunale og regionale systemer. Til formålet er der sat 35 mio. kr. af, som regionerne og kommunerne selv har spædet til med. Om det er et stort eller lille beløb, er svært for Mette Harbo at vurdere.

"Vi har jo aldrig prøvet det før, men ud fra vores beregninger og estimater, er det beløbet, vi forventer i første omgang at skulle bruge på opstarten og på den efterfølgende daglige drift," siger hun og fortæller, at man har været meget optagede af at designe udbuddene på en sådan måde, at de ikke på forhånd ekskluderer nogen fra at byde ind.

Hvem der konkret kunne tænkes at melde sig på banen, er Mette Harbo og FUT meget spændte på, uden dog at komme nærmere ind på, hvem det kunne være.

Hun løfter dog lidt af sløret ved at fortælle, at der for infrastruktur-delen formodentlig bliver tale om en leverandør med en "vis kapacitet og muskler bag", da opgaven her er særlig kompleks og skal dække det samlede sundhedsvæsen. Af samme grund er udbuddet struktureret ud fra internationale standarder, som gør spillereglerne ens for alle og dermed åbner op for, at både danske og de store internationale virksomheder kan byde ind.

Hvad angår rammeudbuddet for de borgerrettede løsninger er det forventningen, at spændvidden i leverandørbuddene her bliver bredere, da opgaven ikke i nær samme grad kræver tilsvarende tungt ressourcetræk.

Denne artikel er leveret af vores søstermedie MedWatch.

Kombit klar til at åbne for flere mindre virksomheder i kommunale udbud 

Aarhus Kommune udskyder stort udbud igen 

Juridisk milliardrisiko skræmmer Accenture væk fra offentlige udbud 

Netcompany vinder udbud til 60 mio. kr. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også