Kodepirater får kontor på Fyn

Coding Pirates, foreningen der skal få børn og unge til at kode, har på fire år fået 1200 medlemmer.
Nu har piraterne placeret deres landssekretariat i Odense, hvor Erhvervsakademiet Lillebælt har stillet lokaler til rådighed, skriver de i en meddelelse.
"De fysiske rammer giver mulighed for at udvikle foreningen nationalt, men det vil også få en positiv effekt på Fyn," hedder det.
"Vi skal naturligvis servicere hele landet, men jeg forventer, at vi kommer til at udvikle os meget i Odense. Der er planer om flere afdelinger, et stort "game-jam" i november sammen med andre institutioner, og vi vil generelt forsøge at skabe et højere aktivitetsniveau på Fyn," siger sekretariatschef Brian Lindskov Larsen.
Det var by- og kulturrådmand Jane Jegind (V), der satte Coding Pirates erhvervsakademiet og senere fik dem ind i eSportsnetværket. Rådmanden glæder sig over, at samarbejdet er blevet til virkelighed:
"Det er vigtigt for Odense, at vi hører til blandt de bedste, når det drejer sig om IT og teknologi, og her passer Coding Pirates og EAL rigtig godt sammen. De er med til at sikre fødekæden af dygtige, kreative og engagerede unge til vores virksomheder, så jeg ser frem til at følge udviklingen."
Borgmester skyder programmering i folkeskolen i gang
Tre danske piger vinder international programmeringskonkurrence
Relaterede artikler:
Borgmester skyder programmering i folkeskolen i gang
For abonnenter