Statens og kommunernes udbudschef: Virksomheder chikanerer med klager

Leverandørerne klager for meget over tabte udbud, lyder det i en skarp kritik fra SKI's direktør. Hun efterlyser mere "mod og mandshjerte" og siger, at klagerne blot gør systemet mere rigidt. Hos DI kalder man kritikken "enormt firkantet".
Signe Lynggaard Madsen har stået i spidsen for SKI i 10 år. | Foto: SKI/PR
Signe Lynggaard Madsen har stået i spidsen for SKI i 10 år. | Foto: SKI/PR

Leverandørerne klager for meget, når de har tabt et udbud og skyder sig selv i foden, fordi klagerne blot gør udbudsprocesserne mere rigide.

Sådan lyder opråbet fra chefen for Statens og Komunernes Indkøbsservice, SKI, Signe Lynggaard Madsen. 

"Jeg kunne godt tænke mig, der var noget mere mod og mandshjerte i leverandørbranchen. Vi oplever ofte det, vi kalder chikaneklager, hvor formålet er at forsinke, at en kontrakt bliver indgået, eller at chikanere og gøre livet surt for konkurrenter, der måtte have vundet," siger den adm. direktør til ITWatch.

Hun gør status efter i 10 år at have stået i spidsen for den statsligt og kommunalt ejede udbudsorganisation, der formidlede offentlige indkøb for 10 mia. kr. i 2020 og dermed er helt central på udbudsområdet.

Har ikke ordentligheden

Tallene viser, at meget få klager leder til nye udbud. Ifølge SKI har organisationen, siden Signe Lynggaard Madsen tiltrådte i 2010, haft 63 klager ved Klagenævnet for Udbud.

15 af dem omhandler it-udbud. Organisationen har tabt fire af sagerne, hvoraf ingen havde med it at gøre, og i visse andre tilfælde er klagerne trukket tilbage.

Der er indgået ét enkelt forlig, og det er på it-området tilbage i 2011 på en rammeaftale, som for længst er lagt i graven ifølge SKI.

Formålet med SKI er at samle den offentlige sektors indkøb for at spare penge, og organisationen står derfor for at gennemføre en række udbud inden for alt fra elbiler til softwareydelser.

Problemet med klagerne gør sig gældende bredt – og også inden for it-området, understreger Signe Lynggaard Madsen.

Ifølge Signe Lynggaard opfører leverandørerne sig vidt forskelligt alt efter, om de taber kampen om en kontrakt med et privat selskab eller må se sig slået i et offentligt udbud.

"Så har man ikke længere ordentligheden ved at erkende, at man har tabt fair and square, men begynder i stedet at lede med lys og lygte efter den mindste fodfejl. Havde man tabt et udbud i det private, ville man i stedet kigge efter, hvordan man kunne være mere konkurrencedygtig næste gang."

Signe Lynggaard Madsen peger specifikt på en stribe klager over to it-udbud fra sidste år med navnene '02.15 it-rådgivning' og '02.17 it-konsulenter'. SKI havde forsøgt at imødekomme et ønske fra erhvervslivet om en mindre ressourcetung udbudsproces, men måtte trække udbuddene tilbage, fordi flere virksomheder havde klaget over netop den nye model.

DI: Enormt firkantet

Hos Dansk Industri afviser Rikke Zeberg, direktør i DI Digital, kritikken.

"Det er enormt firkantet og hårdt sat op. Det er meget få klager, som vi har i dag, og tallene viser også, at der rent faktisk er meget få klager, også når vi sammenligner med andre lande. Det er ikke gratis for virksomhederne at klage, det skal man også huske på. Så det er de færreste virksomheder, der har lyst til at lægge sig ud med deres kunder."

Hun mener ikke, man kan sammenligne leverandørernes ageren, når de enten ikke vinder en privat kunde eller taber et offentligt udbud.

"Den præmis har jeg svært ved at forstå, for udbudsreglerne er jo et paradigme, man følger i den offentlige forvaltning, og det er et svært regelsæt at følge. Og at leverandørerne skulle opføre sig anderledes, fordi det er en offentlig og privat kunde, kan jeg ikke se."

Heller ikke interesseorganisationen IT-Branchen køber, at der er mange klager.

"Jeg ved jo ikke, hvad SKI møder af uformelle klager fra leverandørerne. Det, som vi kan se, er de officielle klager, dem der bliver indberettet til klagenævnet, og det er i hvert fald ikke særlig mange," siger chefkonsulent Martin Jensen Buch.

Han henviser til en analyse fra IT-Branchen af, at der kun blev klaget i 1 pct. af alle it-udbud.

"Langt de fleste it-leverandører lever af at have et godt forhold til deres kunder. Jeg tror ikke, nogen it-leverandør vil lave en konflikt på baggrund af et udbud, hvis de kan undgå det, fordi kunden – som SKI – laver masser af udbud, så man kommer længst med god dialog og et godt forhold," fremhæver han.

Ikke særlig værdigt

Signe Lynggaard understreger, at samarbejdet med leverandørerne fungerer godt på en lang række punkter. Men de mange chikaneklagesager, som hun kalder dem, må gerne stoppe. For de skaber ekstraudgifter og fører til et mere rigidt udbudssystem.

"De betyder, at vi får flere og flere regler. Det er ikke fordi, vi vil være rigide, men klagesagerne gør, at vi må ændre på det ene eller det andet."

Hun bruger billedet, at klagerne svarer til at tisse i buksene på en kold dag.

"Det kan godt være, at det taktisk her og nu gør, at man kan genere nogle konkurrenter og forhale den tid, der går, før kontrakten bliver indgået. Men det er ikke særlig værdigt, og strategisk er det ikke særlig smart, for du oplever bare, at tolkningen af reglerne bliver strammere."

Klage over stort it-udbud vakte frustration hos SKI-boss 

Toneangivende it-selskaber har klaget over SKI's udbudsproces

SKI annullerer prækvalifikationen af to centrale it-udbud 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også