Smittestop-appen virker også snart på gamle Iphones

I starten af 2021 ventes gamle Iphone-modeller at kunne bruge appen, der skal forhindre spredning med covid-19.
Foto: Maria Oien Watch Medier
Foto: Maria Oien Watch Medier

I starten af det nye år vil gamle Iphone-modeller også kunne benytte Smittestop, skriver DR.

Ejere af de populære Iphone 6 eller Iphone 5S-telefoner har indtil nu ikke haft adgang til smittesporings-appen, fordi teknologien bag appen har krævet styresytemet Ios 13.5 eller nyere.

Men nu har Apple frigivet en version af styresystemet, der understøtter teknologien på ældre Iphones.

"Det vil snart være muligt for endnu flere danskere at bruge Smittestop, da appen kommer til at virke på flere ældre modeller af Iphones. Det forventes, at appen kommer til at virke på disse telefoner i starten af det nye år," skriver Sundheds- og Ældreministeriet i en pressemeddelse ifølge DR.

Udvikleren bag, Netcompany, bekræfter overfor DR, at det er teknisk muligt, og at man nu blot afventer besked på at gå i gang.

Netcompany vinder ny ordre i Norge

Regning for smittestop-app vokser med 1,4 mio. kr.  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også