Rogaczewski og Bule vil have fremrykket investeringer i offentlig digitalisering
![Foto: Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article12064433.ece/ALTERNATES/schema-16_9/20191101-144127-1-1920x1081we%2520(1).jpg)
André Rogaczewski, topchef i Netcompany, Nana Bule, adm. direktør i Microsoft Danmark samt Lars Frelle, direktør i DI, peger i et debatindlæg i Børsen på, at Danmark bør øge investeringerne i den offentlige digitalisering, således at man sikrer fremtidens velfærdssamfund.
Parterne understreger, at digitale virksomheder i øjeblikket er presset på grund af coronakrisen, og det kan få konsekvenser – ikke blot for virksomhederne, men også for den offentlige digitalisering.
"Derfor bør vi handle, hvis vi skal have de bedste folk til at hjælpe det offentlige på den anden side af epidemien. Hvis vi fremrykker investeringer i mere digital velfærd, investeringer som alligevel før eller siden bliver nødvendige, kan vi skabe de bedste forudsætninger for vores fremtidige velfærdssamfund, samtidig med at vi hjælper virksomheder, genskaber vækst og bevarer arbejdspladser," lyder det i debatindlægget.
Relaterede artikler
Digitalisering skal styrke virksomheder efter krisen
For abonnenter