Region H: Ingen dansk løsning matchede Sundhedsplatformen

I en ny undersøgelse vurderer et flertal af de adspurgte it-professionelle, at det var en fejl, da de sjællandske regionerne købte et amerikansk EPJ-system, Sundhedsplatformen. Men ifølge vicedirektør kunne de danske muligheder ikke matche den amerikanske.
Foto: Morten Stricker/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix
Foto: Morten Stricker/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix

Det er ikke de positive historier om Sundhedsplatformen, der har fyldt i systemets første år i Danmark, og i en ny undersøgelse vurderer it-professionelle, at det var en fejl at købe et amerikansk system. Men ifølge vicedirektør i Regions H's Center for It, Medico og Telefoni, Pia Kopke, var der slet ikke nogle danske løsninger, der matchede regionernes behov, da man valgte Sundhedsplatformen.

Det skriver Digitech.

"Der var ikke et dansk system, som kunne tilbyde en løsning, der matchede de to regioners ambitioner for et fremtidssikret digitalt sundhedsvæsen. Når det er sagt, så har behov for udvikling af og fejlrettelser i systemet samt tilpasning af arbejdsgange været langt mere omfattende, end vi havde forventet. Det anerkender vi fuldt ud," siger Kopke til Digitech.

Hun anerkender samtidig, at der har været mange udfordringer med at få Sundhedsplatformen tilpasset de danske forhold, men understreger, at hun tror, at situationen havde været den samme med et dansk system.

ITU-forskere modtager tocifret millionbevilling

Aula er blevet brugt til trusler mod skoler 16 gange

Første Aula-opdatering kører søndag 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også