Kommuner uden internet på grund af fejl hos KMD

Flere kommuner har været uden internetforbindelse onsdag på grund driftforstyrrelser hos KMD. Problemet er stadig ved at blive løst.
Foto: KMD/PR
Foto: KMD/PR

Driftforstyrrelser hos KMD har i løbet af onsdag gjort, at flere kommuner har mistet internetforbindelsen.

Det skriver netmediet Version2.

Mediet er blevet kontaktet af anonyme kilder fra kommunerne, som har fortalt om problemerne. Og KMD bekræfter overfor Version2, at der har været udfordringer med internetforbindelsen hos visse kunder.

"KMD kan bekræfte, at vi i øjeblikket oplever driftsforstyrrelser på visse af vores linjer ud til kunderne. Det kan medføre periodevise problemer med vores kunders internetforbindelser og tilgang til enkelte systemer. KMD arbejder i dialog med vores tekniske samarbejdspartnere med at genoprette det normale driftsbillede på linjerne," skriver kommunikationschef i KMD, Christoffer Hellmann, i et skriftligt svar til Version2.

En af de anonyme kilder har til netmediet forklaret, at netværksproblemerne i en given kommune har betydet, at det system, der på kommunens plejecentre bruges til korrekt dosering af medicin, ikke har kunnet benyttes af plejecentrenes personale.

ITB: Unfair kontrakter afholder leverandører fra at byde på offentlige it-opgaver

Stramme GDPR-krav til daginstitutioner kan ende i konkurser

Tidligere regerings udbudsindsats sat på pause: Minister afventer evaluering 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også