Digipippi får halv million til at få flere piger i it

Den frivillige organisation Digipippi henter en halv million efter fire år som ren frivillig organisation, og kan dermed åbne et fast sekretariat.
Foto: DigiPippi / PR
Foto: DigiPippi / PR

Den frivillige organisation DigiPippi henter en halv mio. kr. i fondsstøtte og åbner en ny tech-kanal til piger.

Organisationen arbejder med at få flere piger ind i it og tech, og den har nu fået en halv million i fonds- og sponsorstøtte, som gør dem i stand til at åbne et fast sekretariat.

Samtidigt lancerer foreningen helt nye tech-kanaler på YouTube og instagram drevet af teenage-piger. Det skriver Digipippi i en meddelelse.

Den største bidragsyder er Knud & Dagny Gad Andresen Fonden, der har støttet foreningen med et tilskud på 400.000 kr. 

Nye muligheder

Microsoft bliver Sølv-sponsor og Microsoft Danmark bidrager med 50.000. I alt har Digipippi samlet 505.000 kr. sammen.

"Samlet vil de 505.000 kr. nu gøre det muligt muligt for foreningen DigiPippi at træde ind i næste fase af deres ambitiøse udvikling," skriver man.

"I Microsoft støtter vi en række initiativer, som skal få flere unge til at interesse sig for teknologi. Det er vigtigt, at vi får en mangfoldig gruppe af mennesker til at skabe vores teknologi og her laver Digipippi værdifulde indsatser, som kan få fat i den gruppe, der har sværest ved at udfolde sig i vores branche, nemlig pigerne og kvinderne," siger Sara Kolka fra Microsoft Development 

“Med disse penge træder vi nu over i at blive den professionelle forening, som vores brugere og støtter længe har ønsket," fortæller Digipippis stifter Eva Fog. 

Danmark taber pusten på liste over offentlig digitalisering 

Smartphones skal levere sundhedsdata til regionerne 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også