Danmark taber pusten på liste over offentlig digitalisering

Sidste års førsteplads er vekslet til en fjerdeplads på den årlige undersøgelse af digitaliseringen i Europa. Danmark har rykket sig mest i forhold til udbredelsen af bredbånd.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Danmark går en smule tilbage på EU-Kommissionens årlige liste over digitaliseringen i Europa - det såkaldte Desi-indeks. 

Finland har overtaget placeringen som nummer et, og også Sverige og Holland har overhalet Danmark, så vi nu ligger nummer fire.

Listen rangerer EU-landene efter, hvor digitale deres økonomi og samfund er og forskellen på de fire øverste er minimal. Til gengæld er der længere ned til Storbritannien på en femteplads.

Ifølge Erhvervsstyrelsen har Danmark rykket sig mest siden sidste år, når det kommer til udbredelse af bredbånd, hvor landet indtager en førsteplads. Det skyldes særligt, at dækningen med bredbånd på 100 mbit er blevet forbedret.

Til gengæld måler indekset som noget nyt på eksempelvis digitalisering inden for sundhedssektoren, hvilket er med til at sende Danmark længere ned på ranglisten.

Erhvervsorganisationer fraråder it-ministerium 

Ni kommuner får EU-tilskud til gratis offentlig wifi 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også