Minister advarer it-selskaber: Vil gøre brug af open source

Sophie Løhde (V) peger på, at staten vil gøre brug af open source, "hvis ikke vi får nogle andre boller på suppen," skriver Børsen.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hvis it-selskaberne ikke går med til en ny fællesstatslig aftale om softwarelicenser, der skal spare staten for 150 mio. kr. årligt, er innovationsminister Sophie Løhde (V) klar til at gå andre veje og gøre brug af open source.

Det skriver Børsen.

"Det kan blive aktuelt, at vi begynder at udvikle vores egne it-løsninger ud fra open source, hvis ikke vi får nogle andre boller på suppen," siger Sophie Løhde til Børsen.

Ministeren peger på, at eksempelvis Storbritannien siden 2014 har gjort brug af open source til en løsning i sundhedsvæsenet, hvilket har reduceret driftsomkostningerne med omkring 90 pct.

Professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet mener, at udmeldingen fra ministeren formentlig vil blive opfattet som en tom trussel, og han har svært ved at se, at brugen af open source bliver en realitet.

Sophie Løhde understreger også, at brug af open source er sidste udvej, hvis it-selskaberne ikke vil samarbejde.

Løhde vil spare 150 mio. kr. om året på softwarelicenser

Digitaliseringspagt skal sætte yderligere skub i den digitale udvikling i det offentlige  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også