ITWatch

Atea-sagen: Forsvarer slår ned på speget detalje

Forsvareren for den anklagede it-direktør i Region Sjælland har fundet spidsfindighederne frem i sit forsvar.

Foto: /Ritzau Scanpix/Niels Ahlmann Olesen

Anklageskriftet i den store bestikkelsessag mod it-selskabet Atea og tidligere it-chefer i Region Sjælland er skudt forbi, når det kommer til en meget omtalt og ganske bekostelig tur til Dubai i 2014.

Det anfører forsvareren for den tidligere it-direktør, der i 2012 skiftede fra Region Sjælland til et job som it-direktør i Rigspolitiet.

Sagen er, at de tre chefer i Atea, der var med på turen, havde planlagt at starte et nyt selskab, 3Ait, der skulle konkurrere mod Atea.

Turen i Dubai i 2014 var en dyr omgang, der løb op i over 400.000 kroner samlet, med besøg på Burj Dubai, restaurantbesøg i absolut verdensklasse og en tur til Formel 1 i Abu Dhabi.

Men hvis formålet med turen var, at de tre Atea-folk ville smøre offentlige ansatte for at få kontrakter til deres nye selskab, så er turen ikke givet for at skabe mere forretning for Atea, som det står i anklageskriftet.

"Hvis man tror på det, der er fremlagt af anklagemyndigheden, så er der ingen på turen, der har interesse i varetage Ateas interesser. Så har ingen interesse i, at det går Atea godt. Og så stemmer det ikke med anklageskriftet. Det er vanskeligt at se, hvordan de personer skulle have interesse i at fremme Ateas interesse. Og det er en forudsætning for at dømme i forholdet, at det skal være for at fremme Ateas interesser," siger forsvarer Mikael Skjødt.

Han argumenterede derudover for, at den anklagede it-direktør troede, at der var tale om en privat rejse. Blandt andet fordi turen, der blev betalt med Region Sjællands penge, blev aftalt via e-mails under emnefeltet "ferietur med drengene".

"For (navn udeladt red.) ser det heller ikke som en Atea-tur. Han lod sig overtale, under forudsætning om at det var en drengetur. Det var privatpersonen (navn udeladt red.), der var afsted. Hvis statsministeren kan bruge det som argument, så kan vi vel også," siger Mikael Skjødt.

Det var privatpersonen, der var afsted. Hvis statsministeren kan bruge det som argument, så kan vi vel også.

Mikael Skjødt, forsvarer for tidligere it-direktør i Region Sjælland.

Forsvarer: Man kunne også være taget på Jensens og få en ballon

Atea-sagen: Forsvarere angriber igen præmissen

Anklaget regionschef peger fingeren mod sin chef

Forsvarer: Bestikkelses-anklaget havde vide rammer for rejser

Forsvarer går i brechen for anklaget it-chef i bestikkelsessag

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger