Forsvarer: Man kunne også være taget på Jensens og få en ballon

Forsvareren for tidligere it-direktør i Region Sjælland ser ingen problemer med at tage på Geranium.
AF RITZAU

Forsvareren for den tidligere it-direktør i Region Sjælland, der sammen med flere andre står anklaget for at have modtaget bestikkelse fra it-selskabet Atea, argumenterer lørdag for, at dyre middage på eksklusive restauranter ikke var noget særligt.

Og at restauranterne ikke blev valgt af hans klient, men af Atea.

Forsvareren for den tidligere it-direktør procederer i to anklagepunkter, hvor it-direktøren og hans underordnede, en ligeledes tiltalt it-driftschef, blev inviteret på de eksklusive restauranter The Paul og Geranium med regninger, der løb op i flere tusinde kroner.

"Det er (navn udeladt red.) fra Atea, der valgte restauranterne og ikke min klient. Man kunne også være taget på Jensens Bøfhus, så alle de deltagende i mødet kunne få en ballon hver. Men det har han altså valgt ikke at gøre," sagde it-direktørens advokat Mikael Skjødt uden at fortrække en mine lørdag.

Mikael Skjødt argumenterede også for, at det ser bedre ud, end det er, at tage på Michelin-stjernet restaurant, hvis ikke man lever i toppen af erhvervslivet eller det offentlige.

"Generelt skal man nok være opmærksom på, at det er mindre attraktivt, end det lyder at komme ud af spise. Hvis man tit er væk hjemmefra, og tit er ude at spise, så er det ikke så attraktivt at være væk hjemmefra. Og der er tale om et klart fagligt indhold," sagde Mikael Skjødt.

Han sagde desuden, at prisniveauet efter hans opfattelse ikke lå mærkbart over, hvad der var standard.

Den store bestikkelsessag, der er beskrevet som en af danmarkshistoriens største, begyndte i 2014, da Ateas nytiltrådte direktør blev gjort opmærksom på den særlige konto 2840 i selskabet.

På den blev der overført 1,5 procent af pengene fra salg og kontrakter til Region Sjælland.

Den blev samtidig brugt til at betale for en lang række overdådige rejser og middage med flere af Ateas tidligere topfolk og Region Sjællands tidligere it-direktør og it-chef.

I alt er syv personer samt selskabet Atea tiltalt for at yde eller modtage bestikkelse. Alle personer nægter sig skyldige.

Atea-sagen: Forsvarere angriber igen præmissen 

Anklaget regionschef peger fingeren mod sin chef 

Forsvarer: Bestikkelses-anklaget havde vide rammer for rejser 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også