Dansk cloud-virksomhed med to konkurser på et år

Navneskifter og kursændringer til trods må den danske cloud-virksomhed kendt som Cloud People nu definitivt give fortabt. Selskabet har for anden gang på et år erklæret sig konkurs, og selvom den adm. direktør Finn Henry Krusholm i foråret genrejste selskabet med en investorkreds, var det ikke nok til at vende skuden.
Det skriver Computerworld.
"Eftersom selskabet er gået konkurs, så må vi erkende, at vi ikke er lykkedes godt nok med at ramme markedet. Vi er lykkedes godt nok til, at vi har kastet mange penge efter at jagte markedet, men vi har måtte konstatere, at vi ikke er lykkedes i en grad, så vi kunne blive ved at tiltrække eller selv komme med kapital til at drive selskabet videre," siger Finn Henry Krusholm, som selv har tabt i omegnen af 15 mio. kr. på projektet gennem de seneste fem år.
Cloud People, der leverede løsninger som Microsoft-partner, har forsøgt sig med adskillige strategier inden for de sidste fem år, hvor man både har angrebet markedet direkte, gennem partnerskaber og til sidst direkte brug af løsningerne uden held.
Selskabet har ikke kunnet betale løn til de ansatte, som nu må søge deres tilgodehavende hos Lønmodtagernes Garantifond.
Verdens største cloud-leverandør vil afregne med kunderne på ny måde
Citrix og Google udbygger samarbejde om cloud-løsninger
IBM's cloud- og kunstig intelligens-aktiviteter skuffer igen
EU's dataforordning kan gøre cloud-udbydere til medskyldige ved datalæk
Relaterede artikler:
Citrix og Google udbygger samarbejde om cloud-løsninger
For abonnenter