TOKYO – Nicolas Chaillan, forhenværende direktør for Pentagons softwaredivision, har ikke meget godt at sige om USA’s chancer for at vinde kapløbet med Kina om kunstig intelligens.

"Vi har ingen konkurrencemæssig chance for at vinde over Kina om 15 eller 20 år. Det er et afsluttet kapitel. Som det står nu, er kampen efter min mening allerede overstået," udtalte han i denne uge til Financial Times.

Det er hårde ord fra enhver sådan ekspert – ikke mindst én som Chaillan. Siden 2018 var han chef for Pentagons nyoprettede division for udviklingen af algoritmer, der skal hjælpe USA med alt fra cyberangreb, spionage og kamprobotter.

Men det er han ikke længere. I september sagde han sit job op i protest over, hvor ringe det stod til – og over hvor lidt, Washington gjorde for at rette op på situationen. Ikke mindst fordi en andenplads i AI-kapløbet let kan betyde en andenplads i det overordnede kapløb om det 21. århundrede.

"Vi må og skal være i en førerposition," skrev Chaillan om krisen på sin Linkedin profil kort efter sin opsigelse. "Vi har ikke råd til at halte bagefter."

Børnehaveniveau

Store dele af USA’s cyberforsvar er endda, ifølge Chaillan i interviewet, på "børnehaveniveau". Den amerikanske cyberkommando ledes ofte af generaler uden ekspertise på området. Og mens Kinas techsektor arbejder sammen med staten og militæret, nægter firmaer som Google at have meget med den slags at gøre.

I Kina er der omvendt ikke plads til etiske skrupler, understreger han. Samtidig genererer landet mere brugerdata end noget andet sted via sin enorme befolkning – data, der er bydende nødvendige for videreudviklingen af kunstig intelligens.

Hvilket alt sammen giver Kina en konkurrencefordel, som USA er chanceløs over for.

Det er ikke en helt ny advarsel. I de seneste år har en række eksperter udtrykt bekymring for Kinas voksende cyberkapaciteter. Og der er tegn på, at sortseerne har ret.

For eksempel overgik Kina allerede i 2017 USA i antallet af forskningspapirer indenfor AI, ifølge et studie fra Tsinghua Universitet og Harvard: Det år udgav kinesiske forskere over 37.000 af slagsen eller 28 pct. af den globale total. USA forfattede kun 25.000.

Men der er måske mere ved historien. Rapporten samt yderligere forskning fra Harvard Business Review understreger, at den slags statistikker i sig selv ikke betyder, at Kina nu har vundet omtalte kapløb. Også selvom Kina har en række fordele, når det kommer til mængden af data, dets befolkning genererer, samt en mindre stram regulering omkring samme.

"Uanset hvor imponerende dette er," skriver rapporten om Kinas forskning, "garanterer det ikke en robust fordel i AI-innovation og en fremtidig global førerposition."

USA kan nå det endnu

Som eksempel nævner forskerne smartphonens udvikling. Den tog lang tid at skabe fra grunden, men da det først var sket, var den fundamentale teknologi relativ simpel at kopiere. Hvilket kinesiske smartphoneproducenter, så som Huawei, hurtigt gjorde.

Det er kun endnu nemmere inden for AI-forskning, hvor langt de fleste algoritmer hurtigt deles offentligt i form af såkaldt ’open source’ platforme. Det har gjort det nemt for kinesiske firmaer at kopiere succeser, skriver rapporten, "men også nedbragt incitamentet til selv at udvikle nye kerneteknologier."

Også derfor hedder smartphonens innovationskonger stadig Apple og Samsung. I Samsungs tilfælde er dets styresystem endda udviklet af Google – et amerikansk firma.

For talent og erfaring gør en enorm forskel, når der for alvor skal innoveres, og USA sidder inde med enorme mængder af begge. Både via sine prestigiøse universiteter, der har defineret computervidenskaben siden de tidligste dage, og sin techsektor, der i årtier har suget industriens lysende hoveder til sig.

De to arbejder også langt oftere sammen i USA end i Kina.

"Forbindelsesleddet mellem akademisk og industriforskning er relativt svagt, hvilket hæmmer overførslen af teknologi," skriver rapporten. Det er især et problem, idet Kinas algoritmeforskning primært udføres af universiteter, ikke firmaer. Hvilket betyder, at nytænkningen ofte ender med at samle støv.

Det ville dog være forkert at afskrive Kinas enorme fremskridt på området, understreger rapporten – pointen er blot, at kapløbet om den kunstige intelligens på ingen måde er slut.

Norsk AI-specialist rykker ind i Denmark

Dansk AI-startup vil hente 150 mio. kr. til international vækst

 Klumme: AI er ikke længere nice to have – nu er det need to have