Innovationshus i Vejle slår dørene op

Vejle Kommune åbnede mandag dørene til det nye innovations-hus "AI Innovation House". Den nye innovations-legeplads skal blandt andet være med til at sætte Vejle på det digitale Danmarkskort.
Foto: Vejle Kommune/PR
Foto: Vejle Kommune/PR

Forventningerne er tårnhøje til Vejle Kommunes nye innovations-legeplads "AI Innovation House", der slog dørene op mandag.

Vejle Kommune sigter således efter at skabe et "internationalt fyrtårn for digitalisering og kunstig intelligens," fremgår det af en pressemeddelelse.

AI Innovation House, som meget belejligt ligger på Innovations Allé i Vejle Nord, skal fremover være en "legeplads" for digitalisering og kunstig intelligens. Det bliver det nyeste af i alt seks centre i erhvervsklyngen Dandy Business Park.

Formålet med AI Innovation House er "at bringe viden om digitalisering og kunstig intelligens i øjenhøjde, så det kan omsættes til nye løsninger og forretningsmuligheder for danske virksomheder," fortæller direktøren i Dandy Business Park, Jørgen Andersen, i pressemeddelelsen.

Han er begejstret over åbningen.

"Vi har set meget frem til at byde de mange virksomheder og deres medarbejdere velkommen i AI Innovation House sammen med de mange samarbejdspartnere, der også bliver en del af det nye hus," siger han i meddelelsen.

AI Innovation House, der blandt andet huser et start-up miljø for digitale iværksættere, er på 5200 kvadratmeter og rummer plads til 150 medarbejdere.

Mediekoncern vil investere milliarder i kunstig intelligens

Telenor køber ind på danskudviklet AI-løsning til forbedring af kundeservice 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også