Kunstig intelligens kan få computere og robotter til at spille skak, flyve droner, køre biler, sortere varer, printe våben, diagnosticere patienter, sortere i jobansøgninger og meget andet. Men i takt med, at kunstig intelligens bliver en stadig større del af det moderne menneskes hverdag, er det bydende nødvendigt, at samfundet sikrer, at teknologien ikke løber af sporet etisk.

Det siger flere førende teknologiledere og -eksperter. Blandt dem er chefen for den amerikanske teknologigigant Microsoft, Brad Smith, der for nylig mødtes med pave Frans i Vatikanet for at drøfte vigtigheden af en etisk tilgang til teknologi. Det skriver Kristeligt Dagblad.

I et interview med Vatikanets avis, L’Osservatore Romano, opfordrer Brad Smith til, at verdens politikere og lovgivere begynder at træde i karakter og giver teknologivirksomheder klare etiske rammer at arbejde inden for. 

Brad Smith peger på, at enhver revolutionerende ny teknologi kan misbruges, hvis samfundet svigter sin forpligtelse til at styre udviklingen.

"På samme måde som dampmaskinen afstedkom den første industrielle revolution, forandrer ny teknologi såsom kunstig intelligens den måde, som vi arbejder og lever på. Og ligesom det var tilfældet med de jernbaner, som dampmaskinerne forsynede med maskinkraft, er disse nye opfindelser nødt til at blive styret og i sidste ende reguleret af samfundet," siger han til avisen.

Et fælles ansvar

Kunstig intelligens er en teknologi med uudtømmelige muligheder, og den vil i fremtiden komme til at få betydning for hver sektor af samfundet, understreger Brad Smith i interviewet.

"Det er derfor, at verden er nødt til at finde sammen for at tackle disse spørgsmål med en forståelse for, at ansvaret er fælles," siger han.

Teknologi til billedgenkendelse er ifølge Microsoft-chefen en af de landvindinger forbundet med kunstig intelligens, der rejser væsentlige spørgsmål om grundlæggende menneskerettigheder såsom ytringsfriheden og retten til privatlivets fred:

"I et demokratisk samfund er der intet, der kan erstatte vores folkevalgtes afvejelser af balancegangen mellem den offentlige sikkerhed og vores demokratiske frihedsrettigheder."

"Billedgenkendelse fordrer, at både de private og de offentlige sektorer styrker deres indsats – og skrider til handling. Globalt er dette en problemstilling, der først lige er begyndt. Men medmindre vi handler, vil vi vågne om fem år og opdage, at billedgenkendelsestjenester har spredt sig på en måde, der skærper eksisterende samfundsproblemer," siger han.

Tophistorien er skrevet og udgivet af Kristeligt Dagblad og videreformidlet af Ritzau.

ITU-rektor: Mange it-løsninger fra USA og Kina vil ikke leve op til vores etiske grundlag 

ITB: Stram fortolkning af etiske principper vil kvæle fremdriften af kunstig intelligens