Columbus ser fremgang i vækst og effektivitet

Forventninger svarer til en vækst på 8-15 pct., mens der fortsat forventes en ebitda-vækst på 34-62 pct.
Foto: Jakob Skouboe
Foto: Jakob Skouboe
af marketwire

Konsulentvirksomheden Columbus oplever højere vækst i andet kvartal 2022 sammenlignet med samme periode sidste år og en forbedring i effektivisering på 64 pct. mod 59 pct. i Q4 2021.

”Vores arbejde med at forøge vores effektivitet er begyndt at kunne ses. I Q2 var effektiviteten 64 pct., og det fortsætter med at være en af vores vigtigste præstationsindikatorer for, at vi forbedrer os, siger Søren Krogh Knudsen, topchef i Columbus,” i forbindelse med regnskabet.

Columbus så en nedgang i det danske marked på omkring 6 pct. i sit produkt Columbus Care efter tabet af to store kunder. Men selskabet er fortrøstningsfuld, da Georg Jensen og Tivoli er stødt til som nye kunder.

Udover det danske marked, så er der set nedgang i salg i det amerikanske. Men Sverige, Columbus vigtigste marked, Norge, England og andre markeder har mødt væsentlig fremgang.

Selskabet vil fremadrettet fokusere på at udvide sine digitale rådgivningsevner i flere forretningsområder, lancerer kundeudviklingsprogrammer mod sine storkunder og tilpasse go-to-marked tilgangen indenfor sin forretningskritiske løsninger.

Columbus fastholder forventningerne til 2022 om en omsætning mellem 1525 og 1625 mio. kr., hvilket svarer til en vækst på 8-15 pct.

Samtidig ventes et driftsresultat (EBITDA) på 120-145 mio. kr., som er en vækst på 34-62 pct.

Det fremgår af selskabets regnskab for andet kvartal onsdag.

Columbus henter økonomidirektør fra GN Store Nord

Columbus udnævner endnu en topleder

Konsulenthus køber op i Tyskland

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også