Unity går sammen med konsulenthus om at udvikle løsninger til metaverset

Danskstiftede Unity vil sammen med Capgemini skabe branchespecifikke løsninger til kunder i metaverset.
Claus Rydkjær er adm. direktør i Capgemini Danmark. | Foto: PR
Claus Rydkjær er adm. direktør i Capgemini Danmark. | Foto: PR

Det internationale konsulenthuset med de franske rødder Capgemini har slået folderne sammen med danskstiftede Unity for at udvikle branchespecifikke løsninger og usecases til kunder i metaverset.

Dermed udvider de parter deres allerede eksisterende samarbejde, oplyser de i en pressemeddelelse.

”Vi har i dag en stærk position indenfor customer experience. Derfor er udforskningen af metaverse en logisk udbygning af vores arbejde med at afdække nye kanaler og muligheder for kunderne. Her har Unity en af verdens førende tekniske platforme til at skabe og drive interaktivt, 3D-content i realtid,” udtaler Claus Rydkjær, der er adm. direktør i Capgemini Danmark.

Han peger på, at metaverset blandt andet rummer mulighed for at skabe nye kunderelationer for virksomheder. Det gælder inden for en række vidt forskellige brancher som produktion, ingeniørvirksomhed, byggeri eller detailhandel.

Danskstiftede Unity afviser købstilbud fra Applovin

Danskstiftede Unitys opkøbsaftale truet af frieri fra Applovin

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også