ITWatch

Danskstiftede Unitys opkøbsaftale truet af frieri fra Applovin

Unity, hvis software understøtter mange af de mest populære videospil, indvilligede i sidste måned i at købe AppLovin-konkurrenten IronSource for at øge deres reklameteknologi.

Foto: PR

Unity Software, der blev startet i en kælder på Nørrebro i København, har fået et uopfordret tilbud om at fusionere fra Applovin, hvilket potentielt kan ophæve Unitys plan om at købe den israelske konkurrent Ironsource for 4,4 mia. dollar.

Handlen, der er foreslået tirsdag, er struktureret som en overtagelse, der giver Unity mulighed for at drive det kombinerede selskab, skriver Bloomberg News.

Applovin , som markedsfører softwareplatforme til app-udviklere for at hjælpe dem med at finde kunder og få indtægter, har budt svarende til 58,85 dollar per aktie med mandagens kurs i en ren aktiehandel.

Unity, hvis software understøtter mange af de mest populære videospil, indvilligede i sidste måned i at købe AppLovin-konkurrenten IronSource for at øge deres reklameteknologi, som har lidt under ændringer i datasporing af Apple.

Hos analytikerkorpset er der dog skepsis med hensyn til et bryllup mellem Applovin og Unity.

”AppLovins frieri til Unity vil sandsynligvis ikke føre til et bryllup,” siger Wedbush i en note til investorerne ifølge Dow Jones Newswires.

Finanshuset henviser primært til, at prisen synes alt for langt under Unitys indre værdi, og derfor ventes frieriet at blive afvist.

Apploving-aktien dykker 12,4 pct. til 35,15 dollar, hvorved faldet siden nytår har nået 62,8 pct. Ironsource dykker 11 pct. til 4,21 dollar på børsen i New York.

Unity Software, der siden 2020 har været børsnotert i New York, ligger uændret i 49,75 dollar, hvilket er 64,1 pct. under niveauet ved årsskiftet.

Der kan komme nyt om handlen når Unity aflægger regnskab tirsdag efter lukketid.

Micron falder 5 procent da de måske ikke når forventninger

Unity Software modtager købstilbud

Apple-dele fra Taiwan skal være ”made i China”

Mere fra ITWatch

Organisation øger presset på tidligere KMD-chef i propaganda-sag

Journalistorganisationen Reportere Uden Grænser (RSF) kalder nu på de franske myndigheder for at beordre, at Eutelsat, der har den tidligere KMD-boss Eva Berneke som topchef, skal stoppe med at videresende tre russiske propagandakanaler, som virksomheden har modtaget kritik for i den seneste tid.

Milliarddistributør henter bedste resultat i 30 år

En vellykket ekspansion i Norden betyder, at en af landets største distributører henter sit bedste afkast nogensinde. Særligt det svenske marked trækker en betydelig bedre indtjening hjem til selskabet sammenlignet med den danske indtjening. ”Der er altid en krig på priserne her i landet, sådan er det,” siger direktøren.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs