SAC-IT køber virksomhed: Vil styrke sin position i Jylland

Hosting- og konsulenthuset SAC-IT køber it-virksomheden Cyanit, hvilket ifølge konsulenthuset kommer til at styrke markedspositionen i Jylland og på Fyn.
Foto: PR
Foto: PR
af NIKOLAJ HARDING

SAC-IT køber it-virksomheden Cyanit, der rådgiver og leverer it-løsninger til virksomheder på tværs af brancher.

Det oplyser hosting- og konsulenthuset i en pressemeddelelse.

SAC-IT får tilført fem nye ansatte i forbindelse med opkøbet, og opkøbet sker som led i at styrke sin position på markedet herhjemme.

”Opkøbet af Cyanit er en del af vores vækstplan om at kunne stå stærkere på markedet i Jylland, hvor vi frem til nu har haft afdeling i Aarhus og Aalborg,” siger Jackie Amelung, adm. direktør i SAC-IT, i pressemeddelelsen og fortsætter.

”Med en afdeling i Fredericia bliver vi meget stærkere i Jylland og på Fyn, hvor vi oplever en større efterspørgsel på professionelle it-løsninger,” siger han.

Parterne oplyser ikke købsprisen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også