ITWatch

HP Enterprise opjusterer forventningerne

HP Enterprise-aktien faldt i tirsdagens eftermarked til trods for, at selskabet netop har opjusteret forventningerne.

Foto: HP Enterprise/PR

HP Enterprise, it-konsulenten, som i 2015 blev udskilt af computerproducenten HP, har tirsdag aften opjusteret sine forventninger i forbindelse med sit regnskab for sit første kvartal. Alligevel faldt aktien med 0,2 pct. i tirsdagens eftermarked.

Koncernen, der blandt andet udbyder hosting, lagring og sikkerhedsløsninger, venter nu et justeret overskud intervallet mellem 1,70 og 1,88 dollar per aktie mod tidligere et resultat mellem 1,60 og 1,78 dollar. På forhånd var der blandt analytikerne ventet en overskud på 1,70 dollar per aktie, ifølge et estimat fra Bloomberg News.

Desuden spås den frie pengestrøm nu også at blive mellem 1,1 og 1,4 mia. dollar, hvilket er 200 mio. dollar mere end tidligere lovet.

Koncernen oplevede i sit første kvartal et fald i omsætningen på knap 2 pct. til 6,83 mia. dollar mod ventede 6,74 mia. dollar, mens det justerede overskud per aktie blev på 52 cent, sammenlignet med 44 cent et år tidligere, og mod et konsensusestimat på 41 cent, ifølge Bloomberg News. Faktisk lød det mest optimistiske analytikerbud på 44 cent i plus per aktie.

HPE er presset af coronakrisen og fyrer medarbejdere i Danmark

HP Enterprise nedjusterer prognosen for pengestrømmen 

Mere fra ITWatch

Investering skal gå til udvikling i nyt fintech-selskab

Det godt et år gamle fintech-selskab Anyday lukkede tidligere på ugen en investeringsrunde. Pengene skal primært gå til udvikling af virksomhedens betalingsløsning, Anyday Split. Resten skal bruges på markedsføring, fortæller direktør.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs