ITWatch

Tidligere topchef starter ny virksomhed

Tidligere adm. direktør hos konsulenthuset Changegroup, der ved årsskiftet forlod sin stilling, starter egen konsulentvirksomhed i 2021.

"Jeg bliver 65 år i januar, så jeg kan lige nå at starte noget nyt op, inden jeg trækker mig fuldstændigt," siger Helle Ørsted. | Foto: Changegroup/PR

Forhenværende adm. direktør i Changegroup, Helle Ørsted, starter 2021 ud med en ny tilværelse som selvstændig. Hun har oprettet ny konsulentvirksomhed, der primært skal have fokus på ledelsesrådgivning.

"Jeg skal selv være konsulent, som jeg tidligere har været i min Changegroup-karriere, og så skal jeg udelukkende arbejde med ledelse og ledelsesrådgivning," siger hun.

"Det er dog ikke helt færdigformuleret. Den 4. januar var min første dag, så jeg er først lige ved at oprette min nye virksomhed."

Helle Ørsted var med til at stifte Changegroup tilbage i 1995, og hun forlader selskabet for at give plads til nye kræfter.

"Mit skifte har været længe undervejs," siger hun.

"Det har været planlagt et halvt års tid. Vi fik nye, yngre kræfter ind til at drive virksomheden videre, og så har jeg tid til at lave endnu virksomhed, inden jeg går på pension."

Til trods for en lang karriere, er Helle Ørsted ikke klar til at sige farvel til arbejdsmarkedet endnu. Det ser dog ud til, at dette bliver det sidste stop, inden den tidligere topchef går på pension.

"Jeg bliver 65 år i januar, så jeg kan lige nå at starte noget nyt op, inden jeg trækker mig fuldstændigt," siger hun.

"Nu skal jeg ikke være chef for en større virksomhed – nu skal jeg være mere mig selv. Derudover er jeg stadigvæk hovedaktionær hos Changegroup, så jeg vil også engagere mig i, hvordan det går med driften."

Konsulenthus får ny direktør som led i generationsskifte

Konsulenthus kan skimte lys på den anden side af coronakrisen 

Mere fra ITWatch

Mærsk dropper blockchain-platformen Tradelens

Der kommer ikke til at blive videreudviklet på den digitale platform Tradelens, som Mærsk har stiftet i samarbejde med IBM. Platformen lukker ved udgangen af første kvartal 2023 på grund af manglende opbakning.

Redaktør: Lippert rydder ud blandt bløde svenskere

Ledelsesrokaden i Globalconnect er en hård omgang for de svenske topchefer i det nordiske selskab. Den bløde stil passer formentlig ikke ind i det dansk-ledede selskab, vurderer redaktør for svensk telemedie.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs