It-virksomhed efterspørger et tættere samarbejde med universiteterne

Mjølner Informatics så gerne, at it-virksomhederne og universiteterne fik et tættere samarbejde, men ifølge Enhedslisten er det ikke en ubetinget god idé, skriver Finans.
Brian Gottorp Jeppesen er adm. direktør i Mjølner Informatics. | Foto: Mjølner Informatics/PR
Brian Gottorp Jeppesen er adm. direktør i Mjølner Informatics. | Foto: Mjølner Informatics/PR

Manglen på it-kompetencer skal ikke kun løses med udenlandsk arbejdskraft, men også ved et større optag på universitetsuddannelserne, mener Ole Lehrmann Madsen, der er formand for det digitale vismandsråd hos Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV), skriver Finans.

Hos it-virksomheden Mjølner Informatics er man enig i, at optaget skal øges, men derudover efterspørger selskabet også et tættere samarbejde mellem it-virksomhederne og universiteterne.

"Hvis vi skal løse problemet på sigt, skal vi gentænke uddannelserne og skabe et endnu tættere samarbejde med it-virksomhederne. Vi står jo som aftagere på den anden side – og med en stor viden om, hvad der efterspørges af kompetencer," siger Brian Gottorp Jeppesen, adm. direktør i Mjølner Informatics, til Finans.

Enhedslistens forsknings- og uddannelsesordfører, Mai Villadsen, vil gerne se på, om optaget på it-uddannelserne skal øges, men hun mener, at et tættere samarbejde mellem virksomheder og universiteter kan være problematisk, da uddannelsesmiljøet i hendes øjne ikke skal styres af erhvervslivet, men af forskning.

Atea's HR-chef slås mod møgsager i rekruttering

Fond bevilger nye millioner til DR's kodeprojekt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også