Konsulenthus jagter unge it-talenter uden erfaring

It-konsulenthuset Epico har valgt at satse på helt unge talenter for at sikre væksten i selskabet og ikke mindst vinde over konkurrenterne i kampen om it-kompetencer.
Det skriver Computerworld.
Selskabets direktør, Jan Hansen, påpeger, at det kan give meget værdi, at man ikke blot har senior-konsulenter. Derfor satser Epico på NextGen-området, som direktøren kalder det.
"NextGen er yngre konsulenter, som kommer direkte fra skolen. Det er til kunder, som ønsker at få nogen ind, der ikke er så prægede eller så fordomsfulde, men som har et kæmpe-talent. Så vi står på messer og samler guldkorn op fra de højere læreranstalter," siger Jan Hansen til Computerworld.
Epico blev grundlagt for 10 år siden og har i dag 250-300 it-konsulenter i Danmark.
Konsulenthus satser på computerspil for at tiltrække talenter
27-årige Kasper er fastansat freelancer: Jeg vil prøve nye ting og slippe for det praktiske