Netcompany-aktien fortsætter til vejrs

It-selskabet Netcompany fortsætter fremgangen på fondsbørsen efter torsdagens børsnotering. Mandag gik aktien igen frem.
André Rogaczewski, adm. direktør, Netcompany. | Foto: Ritzau Scanpix/Philip Davali
André Rogaczewski, adm. direktør, Netcompany. | Foto: Ritzau Scanpix/Philip Davali
RITZAU FINANS

Succesen for nyintroducerede Netcompany ser ud til at fortsætte.

Efter en kursmæssig puster på anden noteringsdag med en stigning på 1 pct. i kølvandet af introduktionsdagens kursstigning på knap 30 pct. stiger aktien mandag formiddag med 4,3 pct. til 211,80 kr.

Det giver en samlet stigning på knap 37 pct. i forhold til afregningskursen.

Markedsværdien er nu godt 10,5 mia. kr.

Aktien blev torsdag introduceret efter at være afregnet til 155 kr.

Gode grunde til stigning

Investeringsøkonom i Nordnet Per Hansen forklarer udviklingen med, at en række ting gik op i en højere enhed og vurderer, at introduktionen af selskabet kan tjene som inspiration til andre selskaber, hvis de overvejer en børsnotering.

Han fremhæver, at Netcompany har en stærk historie.

"Selskabet har sin egen og gode fortid, nutid og fremtidsfortælling," vurderer han.

Desuden peger han på, at selskabet har en meget stærk og synlig ledelse, som går foran. En tredje positiv faktor er, at selskabet kan blæse og have mel i munden samtidig.

"De vokser og er i stand til nogenlunde at fastholde deres indtjeningsevne," konstaterer Per Hansen.

Slutteligt mener han, at Netcompanys børsnotering har været forberedt godt og længe.

Sammenlignet med Nets mener investeringsøkonomen, at Netcompany bestod der, hvor Nets dumpede med hensyn til at sprede aktierne på tilpas mange hænder, så de fleste har fået mindre end efterspurgt.

Desuden undgik Netcompany at overtildele kortsigtede ”tiggerinvestorer”, som blot ville lukrere på en første dags stigning og så ud igen.

/ritzau/FINANS

Netcompany lægger lidt på værdien efter succesfuld børsdebut

Netcompanys markedsværdi oversteg 10 mia. kr. på første dag på børsen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Photo: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også