Konsulenthus jagter vækst efter skilsmisse fra Miracle
Konsulenthuset Miracle kom forleden på gaden med et stærkt regnskab efter frasalg af et selskab, og nu kommer det frasolgte selskab med store ambitioner for fremtiden.
Det skriver Børsen.
Selskabet hedder Epico og er stiftet for otte år siden af den nuværende topchef, og selskabet har før frasalget heddet Miracle Buddyshop. Men efter frasalget, der har kostet Jens Morten Hansen, stifteren af selskabet, et tocifret millionbeløb, har det skiftet navn. Og nu varsler direktøren vækst.
Han vil opnå vækst ved at hjælpe virksomheder i hele Europa at omstille deres forretning til en digital fremtid.
"Vi har kontorer i Norge, Sverige, Storbritannien og Polen. Vi fokuserer lige nu på at få vores udenlandske selskaber til at blive endnu større end de danske. Vi skal ikke glemme Danmark, men vi skal fortsætte med at rulle ud i Europa," siger adm. direktør og stifter, Jens Morten Hansen.
Epico forventer ifølge avisen at runde en omsætning på 400 mio. kr., og de satser på at fordoble toplinjen inden for fire år.
Direktøren stiftede selskabet for otte år siden og har med fuld råderet over alle aktier delt ud af 10 pct. af dem til medarbejderne for at sikre, at alle løfter i flok, siger han til avisen.
It-konsulenthus 11-dobler bundlinjen og betaler stort udbytte
Investeringer i iværksættere koster it-konsulenter røde tal på driften