Medie: Blankmedieudvalg har afleveret sine anbefalinger

Udvalget der skal se på en ny ordning for afgifter på blandt andet smartphones, er nu afleveret til ministeren.
Det erfarer Computerworld.
Udvalget hedder populært blankmedieudvalget, da det skal finde en erstatning for de afgifter på DVDer mm, som har kompenseret kunstnere ved lovlig kopiering af deres kunstværker.
Rapporten er afleveret i dag til kulturminister Mette Bock (LA), skriver mediet.
Hos Copydan har man opfordret til, at ministeren tog bestik af de svenske regler, for at finde en opdateret ordning efter kopiering i dag er erstattet af streaming.
"Vi opfordrer ministeren og blankmedieudvalget til at lade sig inspirere af den svenske blankmedieordning. Sverige har en velfungerende og fremtidssikret ordning, baseret på forhandlinger om vederlaget mellem rettighedshaverne og industrien. Tyskland har en ordning svarende til den svenske. Når vi tager i betragtning, at disse to lande er Danmarks vigtigste samhandelspartnere, giver det god mening, at den danske ordning er lig den i vores nabolande," sagde Jacob Hedebrink, adm. direktør i Copydan Kulturplus til Flatpanels.dk i marts i år.
Relaterede artikler:
Borgmester skyder programmering i folkeskolen i gang
For abonnenter