Qualcomm opfordrer USA til at forbyde iPhone-modeller

Amerikanske Qualcomm har anmodet myndighederne om at forbyde importen af en række Iphone-modeller, da selskabet mener Apple krænker dets patenter.
Foto: /ritzau/AP/Eric Risberg/
Foto: /ritzau/AP/Eric Risberg/
Af Ritzau Finans

Qualcomm anmoder US International Trade Commission om at bandlyse importen af seks forskellige iPhone-modeller. Det eskalerer den juridiske kamp mellem de to amerikanske firmaer.

Det skriver Financial Times.

Chipproducenten mener, at Apple har krænket selskabets patentrettigheder på seks forskellige modeller, og at US International Trade Commission derfor bør forbyde importen af de specifikke modeller.

"Sagen er ligetil: Vi har seks patenter, som vi er sikre på, at de krænker. Vi er naturligvis meget bekymrede, omkring det faktum at Apple unilateralt har besluttet, at selskabet ikke behøver at betale for de ejendele, de tager og bruger," siger Don Rosenberg, der er advokat for Qualcomm.

Apple har argumenteret, at Qualcomm uretmæssigt profiterer fra forældede trådløse patenter, som ikke har meget at gøre med iPhonens andre nyskabelser.

Qualcomm har i sagen kun søgt at få blokeret iPhones, som bruger trådløse processorer lavet af rivalen Intel. På den måde vil deres egen chipproduktion ikke blive påvirket, hvis forbuddet kommer til at træde i kræft.

Chipselskabets beslutning udgør endnu en stridighed i de juridiske kampe mellem de to it-giganter. Apple sagsøgte chipgiganten i januar for ekskluderende taktik og overdrevne licensafgifter, og Qualcomm har tidligere sagsøgt fire store iPhone-producenter for kontraktbrud, skriver Financial Times.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også