Chipproducent leverer bedre resultater og prognose end ventet

Fransk-italiensk chipproducent klarede sig bedre end ventet i fjerde kvartal og præsenterer samtidig stærke forventninger til første kvartal af 2022.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
AF MARKETWIRE

Den fransk-italienske chipproducent STMicroelectronics har torsdag morgen leveret regnskab for fjerde kvartal med bedre resultater på både top- og bundlinje.

Samtidig er producenten kommet med forventninger til første kvartal af 2022 og til resten af året, der ligeledes er bedre, end analytikere adspurgt af Bloomberg News havde ventet.

I fjerde kvartal omsatte STMicroelectronics for 3,56 mia. dollar – svarende til 23,6 mia. kr. – mod ventet 3,40 mia. dollar.

Bruttomarginen landede på 45,2 pct. mod analytikernes konsensus på 44,0 pct.

På bundlinjen var der tale om et overskud på 750 mio. dollar mod ventet 636,6 mio. dollar.

I første kvartal af 2022 venter chipproducenten en nettoomsætning på 3,5 mia. dollar og en bruttomargin på 45 pct. Til sammenligning ventede analytikerne en omsætning på 3,25 mia. dollar og en bruttomargin på 41,9 pct.

For hele året ser STMicroelectronics en nettoomsætning mellem 14,8 og 15,3 mia. dollar. Her når analytikernes estimater ikke engang det nedre spænd af forventningerne, da konsensus blot lød på 14,14 mia. dollar.

STMicroelectronics melder om en stærk afslutning på 2021

Global mangel på mikrochips koster milliarder for producenter 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også