Bilproducenter vil udvikle egne mikrochips

Bilselskaberne Ford og General Motors vil styrke deres årelange outsourcing af flere vigtige komponenter til bilproduktionen og håber på at stå stærker i forhold til fremtidige kriser.
Foto: Rebecca Cook/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Rebecca Cook/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Ford og General Motors undersøger mulighederne for at producere egne mikrochips som følge af den globale forsyningskrise.

Det skriver The Wall Street Journal.

Coronakrisen har medført mangel på varer verden over som følge af lukkede grænser, enorm efterspørgsel og nedbrudte forsyningskæder. For især computer-chips og andre elektriske komponenter er manglen stor.

Derfor har flere store selskaber indenfor bilindustrien, heriblandt Ford og General Motors, valgt at tilbagerulle en årelang outsourcing af produktionen af flere vigtige komponenter i bilproduktion.

"Vi tror på, at vi virkelig kan booste vores produkters ydeevne og samtidigt blive langt mere uafhængige af komponenter fra teknologigiganter," siger vice-direktør for software hos Ford, Chuck Gray, til The Wall Street Journal.

Ifølge avisen har Ford indgået en aftale med mikrochipproducenten Globalfoundries, som på sigt skal føre til en amerikansk produktion af mikrochips. Ligeledes har General Motors også henvendt sig til både Qualcomm og NXP Semiconductors.

Konkurrencen på mikrochipmarkedet er dog stor, og ifølge Wall Street Journal må flere bilproducenter kæmpe mod selskaber som Intel, Nvidia, Amazon og Apple om de dygtigste ingeniører.

Chipproducent forventer markant vækst i de kommende år 

AMD vinder ordre fra Meta

Apple rygtes at skære produktionsmål grundet chipmangel 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også