ITWatch

Nvidia stærkt gennem fjerde kvartal og med optimistisk prognose

Den amerikanske chipproducent Nvidia kom solidt gennem sit fjerde kvartal og lagde samtidig en optimistisk prognose for dagen.

Foto: TYRONE SIU/REUTERS / X02605

Men det var imidlertid ikke nok til at løfte aktien i eftermarkedet, hvor den endte med et fald på 2,2 pct.

Chipkæmpen venter en omsætning i første kvartal på 5,30 mia. dollar mod et bud fra analytikerne på 4,50 mia. dollar, ifølge et estimat fra Bloomberg News.

Nvidia oplevede i sit fjerde kvartal en fremgang i omsætningen på 61 pct. til 5,00 mia. dollar mod ventede 4,82 mia. dollar, mens det justerede overskud per aktie blev på 3,10 dollar, sammenlignet med 1,89 dollar et år tidligere, og mod et konsensusestimat på 2,81 dollar, ifølge Bloomberg News.

Det var første gang nogensinde, at chipproducenten leverede en toplinje i et enkelt kvartal på 5 mia. dollar, og udviklingen var løftet af især et godt salg af chip til gaming-servere på 2,50 mia. dollar mod ventede 2,39 mia. dollar.

"Fjerde kvartal var endnu et rekordkvartal, der afsluttede et udbrudsår for Nvidias computerplatforme," glæder topchef i Nvidia, Jensen Huang, sig i regnskabet.

/ritzau/FINANS

Børsnoterede Asetek øger salget med 34 pct.  

Dansk tech-selskab rejser 200 mio. kr.  

 

Mere fra ITWatch

Investering skal gå til udvikling i nyt fintech-selskab

Det godt et år gamle fintech-selskab Anyday lukkede tidligere på ugen en investeringsrunde. Pengene skal primært gå til udvikling af virksomhedens betalingsløsning, Anyday Split. Resten skal bruges på markedsføring, fortæller direktør.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs