Logitech på himmelfart efter voldsom opjustering

Logitech-aktien stiger markant efter et overraskende godt resultat i andet kvartal.
CEO Bracken Darrell kan glæde sig over fremgang i Logitechs forretning. | Foto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix
CEO Bracken Darrell kan glæde sig over fremgang i Logitechs forretning. | Foto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Logitech stiger med voldsomme 14,7 pct. til 84,22 schweizerfranc, efter at den schweiziske teknologikoncern, der producerer og sælger gamingudstyr i form af mus, tastaturer og høretelefoner, leverede langt over forventning i sit andet kvartal.

Samtidig leverer selskabet i forbindelse med regnskabet for perioden tirsdag morgen også en voldsom opjustering af forventningerne, der får analytikerne til at spærre øjnene op.

Logitech venter nu en omsætningsvækst på 35-40 pct. i hele regnskabsåret mod tidligere ventet 10-13 pct.

Samtidig ses der nu et justeret driftsoverskud på 700-725 mio. dollar mod tidligere ventet 410-425 mio. dollar.

I andet kvartal omsatte selskabet for 1,26 mia. dollar, hvilket var en fremgang på 75 pct. fra samme kvartal sidste år. Analytikerne havde ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News ventet et salg på 842,2 mio. dollar.

Det justerede driftsresultat voksede med 295 pct. til 353,5 mio. dollar i andet kvartal. Her havde analytikerne ventet en noget mere beskeden fremgang til 109,5 mio. dollar fra de 89,4 mio. dollar, der blev registreret på den regnskabspost et år tidligere.

Det amerikanske finanshus Citigroup kalder ifølge Bloomberg News resultaterne for "ekstremt stærke", og opdateringen betyder, at estimaterne skal øges betydeligt, vurderer analytikerne fra finanshuset.

Logitech drager ifølge Citigroup fortsat fordel af den øgede efterspørgsel fra arbejd-hjemmefra-segmentet og nedlukningerne.

Det store spørgsmål på telekonferencen bliver ifølge Citigroup i hvor høj grad efterspørgslen er bæredygtig, og hvordan vækstudsigterne er på mellemlangs sigt.

Logitech leverer voldsom opjustering efter stærkt andet kvartal 

Printerkoncern har fået færre år til at transformere forretningen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også