Den amerikanske chipindustri frygter langvarig skade fra handelskrig

Amerikanske chipproducenter vil skrue op for lobbyindsatsen for at afbøde konsekvenserne af en handelskrig mellem USA og Kina.
Foto: Ng Han Guan/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Ng Han Guan/AP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Den amerikanske halvlederindustri forsøger at komme ud af skudlinjen mellem USA og Kina og advarer om, at branchens position som global markedsleder kan blive et offer for handelskrigen.

Det skriver avisen Wall Street Journal.

Halvlederindustrien vil i forbindelse med en ny rapport, der understreger omkostningerne af handelskrigen mellem USA og Kina, øge sin lobbyindsats.

Indsatsen kommer forud for et møde med repræsentanter fra ministerierne senere på ugen om mulige lovændringer, der vil begrænse amerikansk salg til kinesiske selskaber, der er blevet sortlistet af regeringen af risiko for spionage.

Andre i regeringen frygter ifølge kilder, at disse selskaber ønsker at tiltvinge sig adgang til amerikansk teknologi, skriver Wall Street Journal.

Chipindustrien er en af USA's primære eksportvarer og en af de eneste sektorer, der bidrager positivt til handelsbalancen – primært salgsvækst i Kina.

Flere i Trump-administrationen ønsker dog at begrænse forbindelsen til Kina og i stedet lade chipproducenterne fremstille deres produkter i USA.

Producenterne har i forvejen tabt salg fra importafgifter på begge sider af handelskrigen – blandt andet fra salgsbegrænsninger til Huawei pålagt af den amerikanske regering.

Amerikansk chipproducent nedjusterer på grund af virusudbruddet  

Japanske Toshiba Machine stiger på bud fra aktivistinvestor

Mikrochipproducents salgsprognose giver forøget håb om opsving 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også