Japanske Toshiba Machine stiger på bud fra aktivistinvestor

Det janpanske konglomerat, der bl.a. står bag microchip og robot-løsninger, angiveligt ved at blive købt.
Foto: Yuriko Nakao/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Yuriko Nakao/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Japanske Toshiba Machine Company stiger mandag med 19,6 pct. til 3725 yen efter at Japans mest kendte aktivistinvestor, Yoshiaki Murakami, planlægger et bud på selskabet, der blandt andet producerer maskiner til at producere halvledere.

Det skriver Bloomberg News.

Toshiba Machine meddelte sent fredag, at de først fik kendskab til et muligt bud fra Murakamis investeringsselskab Office Support den 10. januar, og selskabet venter, at et bud vil blive offentliggjort tirsdag.

Annonceringen kom kun få timer efter at Toshiba Machine bekræftede, at det havde accepteret at sælge sin andel i Nuflare Technology til Toshiba Corp, selvom Hoya Corp havde tilbudt at betale en højere pris for aktierne.

Det er ifølge Bloomberg News uklart om Murakami med buddet vil forsøge at forstyrre eller afspore frasalget af Nuflare-andelen.

Toshiba Machines har en markedsværdi på 111 mia. yen svarende til cirka 6,7 mia. kr.

Mikrochipproducents salgsprognose giver forøget håb om opsving 

Chipproducent dykkede på regnskab 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også