Chipudstyrsproducent venter lidt højere Q4-salg end analytikerne

Hollandske AMSL har landet en ny ordre og forventer nu en omsætning, der er højere end tallet i analytikernes spådomme.
Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
Af Ritzau/Finans

Hollandske ASML, der producerer chipudstyr, forventer at få mere travlt i sidste del af året, end analytikerne havde regnet med.

Efter at selskabet har fået ordrer på 23 af sin nyeste maskiner, forventes nu en omsætning på 3,90 mia. euro - svarende til 29,1 mia. kr. - i årets fjerde kvartal.

Analytikernes forventning lyder på en vækst i salget til 3,87 mia. euro i årets sidste tre måneder, skriver Bloomberg News.

ASML havde i perioden sidste år en omsætning på 3,14 mia. euro.

Resultaterne i årets tredje kvartal, som ASML onsdag morgen har offentliggjort regnskab for, var stort set som ventet blandt analytikerne.

Omsætningen endte på 2,99 mia. euro mod ventet 3,01 mia. euro blandt analytikerne, mens bruttomarginen var på 43,7 pct. mod ventet 43,8 pct.

Nettoindtjeningen var dog lidt bedre end ventet. Den var på 627 mio. euro i tredje kvartal, mens analytikerne blot havde sat næsen op efter 610,1 mio. euro.

Chipproducenter venter stadig på godkendelse af salg til Huawei

Huawei: Amerikansk forbud vil medføre milliardfald i forbrugerforretning 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også