ITWatch

GN Audio kalder egne resultater "fremragende"

GNs afdeling for headsets leverer efter selskabets mening en "fremragende" vækst.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

GN's headset-division, GN Audio, leverede i andet kvartal en organisk vækst på 26 pct., og den store fremgang fik også selskabet til at opjustere forventningerne til divisionen onsdag aften efter dansk børslukketid.

Væksten var også bedre end ventet, da der blandt analytikerne var ventet en organisk vækst på 22,1 pct. i andet kvartal, efter at den organiske vækst i andet kvartal sidste år var 19 pct.

Det viser estimater indsamlet af GN selv.

GN Audio omsatte i andet kvartal for 1466 mio. kr. mod ventet 1422 mio. kr. blandt analytikerne og 1131 mio. kr. på toplinjen i den tilsvarende periode sidste år.

Driftsresultatet (EBITA) blev 268 mio. kr. mod ventet 266 mio. kr. blandt analytikerne og 207 mio. kr. i andet kvartal 2018. EBITA-marginen endte på 18,3 pct. mod ventet 18,7 pct. og 18,3 pct. i andet kvartal sidste år.

/ritzau/FINANS

 

ABG om GN: Konsensus skal løftes - aktien skal op

GN Audio løfter prognose for omsætningsvæksten markant

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger