Nvidia overraskede positivt med regnskab for fjerde kvartal

Chipproducenten fik i sit fjerde kvartal en omsætning på 2,21 mia. dollar, hvilket var et fald på årsbasis på 24 pct., mod ventede 2,20 mia.
Foto: Ritzau Scanpix/Robert Galbraith
Foto: Ritzau Scanpix/Robert Galbraith
Af Ritzau/Finans

Torsdag aften har den amerikanske chipproducent Nvidia overrasket markedet positivt med et regnskab for fjerde kvartal, som var bedre end ventet.

Samtidig er selskabets omsætningsforventning til det igangværende forskudte regnskabsår, som startede den 1. februar, noget bedre end forudset.

Aktien steg med 5,2 pct. i eftermarkedet.

Nvidia fik i sit fjerde kvartal en omsætning på 2,21 mia. dollar, hvilket var et fald på årsbasis på 24 pct., mod ventede 2,20 mia. dollar, mens det justerede overskud faldt 57 pct. til 80 cent per aktie mod konsensus på 78 cent ifølge Bloomberg News.

For regnskabsåret 2019/20 venter Nvidia en omsætning, som vil udvikle sig fladt eller falde en smule fra årsomsætningen på 11,72 mia. dollar i 2018/19, mens selskabet i det igangværende første kvartal ser en omsætning på 2,20 mia. dollar med et muligt udsving på 2 pct. i hver retning.

Til sammenligningen havde analytikerne ifølge Bloomberg News på forhånd regnet med en toplinje på 10,91 mia. dollar for helåret, altså noget lavere end et mindre fald, mens konsensus for første kvartal lyder på 2,29 mia. dollar.

"Dette var en turbulent afslutning på, hvad der havde været et godt år. Kombinationen af post-krypto lageroverskud i kanalen og nylig forringelse af slutmarkedet drev et skuffende kvartal," udtaler Jensen Huang, topchef i Nvidia, i regnskabet.

Nvidia fløj tidligere højt på kryptovalutaernes kraftige stigning, da det betød en markant løftet efterspørgsel på servere og chips til at producere, "mine", som man kalder det, kryptovaluta. Siden kollapset i bitcoin og andre af de digitale valutaer er den efterspørgsel dog faldet markant, hvilket har ramt Nvidia.

/ritzau/FINANS

Amerikansk chipproducent straffes efter nedjustering

Amerikansk chipproducent sendes ned i dybet oven på regnskab 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også