iPhone-samler overvejer at flytte produktionen til Indien

De fortsatte uenigheder mellem USA og Kina betyder, at Foxconn Technology Group overvejer at flytte produktionen af iPhones til Indien, skriver Wall Street Journal.
Foto: Eric Risberg/AP/Polfoto
Foto: Eric Risberg/AP/Polfoto
AF RITZAU FINANS

Apples største iPhone-samler, Foxconn Technology Group, overvejer ifølge kilder at flytte produktionen til Indien - et skridt, der kan begrænse Apples afhængighed af Kina.

Det skriver Wall Street Journal.

Ledende medarbejdere hos taiwanske Foxconn undersøger ifølge kilderne, om der er plads til en samlefabrik i Indien i selskabets budget. En del af Foxconns ledelse planlægger derfor et besøg i Indien efter det kinesiske nytår i februar, fortsætter kilderne.

Beslutningen om at rykke produktionen i Kina udenlands skyldes de fortsatte uenigheder mellem USA og Kina. Det får flere selskaber til at overveje at løsrive sig fra Kina, der lige nu ellers sidder tungt på en stor del af samlingen af elektronik som smartphones og computere.

I dag fremstiller Apple størstedelen af sine iPhones i Kina gennem Foxconn og andre selskaber. Det gør ifølge Wall Street Journal Apple sårbar over for de fortsatte handelsuenigheder mellem USA og Kina.

Foxconn skriver i en meddelelse, at det ikke kommenterer hverken nuværende kunder, fremtidige kunder eller sine produkter. En talsmand fra Apple i Indien afviste ligeledes at kommentere rygterne til Wall Street Journal.

Indien betragtes af flere teknologiproducenter som et attraktivt alternativ til Kina - ikke blot for mulighederne for at rykke produktionen til landet, men også for dets spirende marked med 1,3 mia. potentielle kunder.

/ritzau/FINANS

Microsoft anbefaler at droppe Windows-telefoner

Apple planlægger tre nye iPhones i 2019

Medie: Apple vil skære i produktionen af iPhones 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også