ITWatch

Angry Birds-skaber er parat til at angribe den finske børs

Rovio Entertainment, der står bag det populære mobilspil Angry Birds, meddeler tirsdag morgen, at selskabet vil optages på børsen i Helsinki.

Foto: /ritzau/AP

Det finske selskab bag mobilspillet Angry Birds, Rovio Entertainment, er parat til at gå på børsen i Helsinki. Rovio har tirsdag morgen meddelt, at selskabet vil optages på fondsbørsen, skriver Bloomberg News.

Den påtænkte børsnotering forventes dels at være et salg af aktier fra den største aktionær i selskabet, Trema International Holdings, samt andre aktionærer, dels planlægger Ravio at udstede nye aktier for omkring 30 mio. euro.

Ifølge Bloomberg betyder det, at Rovio kan få en markedsværdi på op til 2 mia. dollar, eller knap 13 mia. kr.

Det er Danske Banks finske afdeling i Helsinki og Carnegie Investment Bank, ligeledes i den finske hovedstad, der er med til at lede de små angrebslystne fugle på børsen.

/ritzau/FINANS

Angry Birds-udviklere henter millioninvestering fra spilveteran til nyt sats

Subway Surfers har forgyldt fire danske spiludviklere - nu bliver det til en tv-serie

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger