Esben Aarseth bliver danmarks første professor i computerspil, og holder den 4. april sin tiltrædelsesforelæsning It-Universitetet, hvor han gør status på computerspilsforskningen. Det skriver It-Universitetet i en pressemeddelelse.
I 2001 organiserede ITU verdens første internationale konference om computerspil, ligesom universitetet og det forskere var med til at starte verdens første tidsskrift om feltet, og har derfor spillet en vigtig rolle i udviklingen af spilforskning som et anderkendt, akademisk felt.
"I dag findes der måske 50 forskellige konferencer og tidsskrifter om spilforskning, vi har uddannelseslinjer i spil, og der findes en international forskningskultur, som giver spilforskere helt andre muligheder for støtte og netværk, end man havde dengang," siger Espen Aarseth i pressemeddelelsen.
Nogle af de spørgsmål, som Esben Aarseth skal forsøge at besvare handler i første omgang om, hvordan computerspil påvirker brugerne.
"Der et stort behov i samfundet for at forstå, hvordan computerspil fungerer på godt og ondt, og hvad de gør og ikke gør. Fører spil til vold, aggression, afhængighed, læring, sundhed, og så videre? Der er vældig mange spørgsmål om, hvad spil gør ved os, som vi har stillet os selv i 35 år, og som stadig ikke er besvaret godt nok."
Esben Aarseths første opgave, som professor i computerspil bliver at skabe den første samlede teori om computerspil gennem hans nye forskningsprojekt, som bærer titlen: "Making Sense of Games."
Mere fra ITWatch
Analytikere ser købere til GN men tvivler på et salg
Med en lav værdiansættelse, en høj strukturel værdi og ingen dominerende aktionærer giver det god mening, hvis internationale kapitalfonde og industrielle spillere lige nu lurer på at købe høre- og lydkoncernen GN Store Nord, mener to analytikere, men om det reelt kommer til at ske, tvivler de dog på.