Unity trækker i land på upopulære prisstigninger
Danskstiftede Unity trækker i land på hovedparten af en række prisstigninger, der har vist sig meget upopulære.
Det skriver Bloomberg News.
Unity, der står bag spilmotoren af samme navn, kom i sidste uge i gevaldig modvind, efter at selskabet annoncerede, at det i fremtiden vil tage et gebyr for hver gang et spil, der gør brug af selskabets spilmotor, bliver installeret.
Det faldt ikke i god jord hos flere spiludviklere, der truede med et boykot af Unity, hvilket sendte aktien ned på børsen i New York.
Nu er der så blevet lagt en ny plan, der blandt andet betyder, at der kommer et loft på gebyrerne.