Epic Games-topchef raser fortsat over Apple og Googles mobil-duopol

Tim Sweeney, der er topchef i Epic Games, retter endnu en gang hård kritik af Apple, skriver Bloomberg News.
Foto: CHRIS DELMAS/AFP / AFP
Foto: CHRIS DELMAS/AFP / AFP
Af Marketwire

Apple undertrykker app-producenter, overvåger og fratager brugere deres politiske rettigheder og må stoppes.

Sådan lyder kritikken fra Tim Sweeney, der er topchef i Epic Games, som blandt andet står bag videospillet Fortnite.

Det skriver Bloomberg News.

Topchefen talte ved en konference i den sydkoreanske hovedstad, Seoul, hvor han også delte sin kritik af Google, der sammen med Apple har et duopol på mobilplatforme, lyder det.

"Apple låser en milliard brugere til én butik og betalingsbehandler, siger Tim Sweeney ved konferencen i Sydkorea, der er det første land i verden, der har indført krav om at lade forbrugerne bestemme, hvem der behandler deres betalinger."

"Nu opretholder Apple undertrykkende udenlandske lovgivninger, der overvåger brugere og frarøver dem deres politiske rettigheder. Men Apple ignorerer love vedtaget gennem det koreanske demokrati. Apple må stoppes," advarer han.

I samme ombæring blev Google kritiseret for at tage gebyrer på pengeoverførsler, som selskabet ikke selv behandler.

"Jeg er meget stolt af at stå op imod disse monopoler med jer. Jeg er stolt af at stå sammen med jer og sige, at jeg er koreaner," siger topchefen.

Epic Games er i en længerevarende juridisk kamp med Apple og Google, efter at selskaberne sidste år gav Fortnite sparket fra deres appplatforme for at tage betaling uden om App Store og Google Play og dermed undgå gebyrer.

Tim Sweeney er ikke imod, at Apple og Google profiterer på deres forretning, men anfægter snarere, hvor mange markeder selskaberne er på.

"Der er et butiksmarked, der er et betalingsmarked, og der er mange andre relaterede markeder," siger han.

"Og det er kritisk, at konkurrencestyrelse forhindrer monopolister på ét marked i at bruge deres kontrol til at dominere andre ikke-relaterede markeder."

Epic Games har selv en spilplatform til PC-brugere, hvor der tages gebyrer på køb - dog i mindre omfang.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Apple.

Apples App Store i hollandsk modvind

Apple vandt første stik, men taber måske hele kampen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også