Astralis leverer underskud trods vækst

Astralis omsatte i første halvår af 2021 for 92 pct. mere end i samme periode året før, viser nyt regnskab.
Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

E-sportsholdet Astralis fortsætter sin positive udvikling i 2021 efter et økonomisk kritisk 2020.

Det viser regnskabet for første halvår, som organisationen bag holdet har præsenteret tirsdag formiddag.

Omsætningen lyder på 39,2 mio. kr., hvilket er 92 pct. højere end for de første seks måneder af 2020.

"Trods fortsatte negative effekter af pandemien på både annoncørmarkedet og inden for live-events, formåede vi i første halvår at fastholde den positive udvikling i selskabet med en fordobling af omsætningen og et fortsat forbedret driftsresultat," siger Anders Hørsholt, administrerende direktør i Astralis.

Men trods den massive vækst kæmper Astralis fortsat med røde tal på de nedre regnskabslinjer.

Driftsresultatet før af- og nedskrivninger, EBITDA, endte på minus 3,7 mio. mod minus 11,7 mio. i samme periode året før.

E-sportsholdet leverer desuden et underskud på 12,6 mio. kr, hvilket er en forbedring på 17,5 mio. kr. sammenlignet med sidste år.

Astralis fastholder sine forventninger for året. Ledelsen venter en omsætning 70-80 mio. kr. og et EBITDA-resultat på minus 5-10 mio. kr.

E-sportsarrangør vil skabe globalt epicentrum i Danmark

Aggressive esport-firmaer jager nye spil og indtægter 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også