Fransk spilproducent overgår egne forventninger

Ubisofts salgstal for første kvartal viser, at selskabet solgte for 363,4 mio. euro i kvartalet.
Foto: Mario Anzuoni / Reuters / Ritzau Scanpix
Foto: Mario Anzuoni / Reuters / Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Den franske spilproducent Ubisoft har onsdag efter børslukketid leveret salgstal for første kvartal, som viste, at selskabet i første kvartal af regnskabsåret 2019/20 solgte for 363,4 mio. euro (2,713 mia. kr.), hvilket var en nedgang på 9,2 pct. fra den sammenlignelige periode sidste år.

Det skriver Bloomberg News.

På samme tid kom selskabets net bookings, der blandt andet omfatter licensgebyrer og spilreklamer, bedre ud end ventet.

"Vores første kvartals net bookings kom ind pænt over målsætningen takket være den robuste præstation af vores spil - særligt Rainbow Six Siege og Assassin's Creed Odyssey - og en meget stærk stigning i spillernes tilbagevendende investeringer i PC'er og konsoller - drevet af et rekordhøjt engagement per spiller, siger Yves Guillemot, der er adm. direktør i Ubisoft, i meddelelsen.

Selskabet præsenterede for årets første tre måneder net bookings for 314,2 mio. euro mod 381,5 mio. euro i samme kvartal sidste år. Til sammenligning havde selskabet ventet et resultat omkring 270 mio. euro.

Ubisoft venter i andet kvartal net bookings i niveauet omkring 310 mio. euro.

Fransk spilproducent dykker efter aktiesalg

Medier: Hitman 2's kopibeskyttelse blev omgået før officiel udgivelse

Spilfirma får ny topchef 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også