Astralis-ejer investerer i dansk søsterhold i e-sport

Organisationen bag det danske e-sportshold Astralis investerer 78 millioner i et hold i League of Legends.
Den tidligere håndboldlandsholdsmålmand er i dag sportsdirektør hos RFRSH. | Foto: Ritzau Scanpix/Emil Hougaard
Den tidligere håndboldlandsholdsmålmand er i dag sportsdirektør hos RFRSH. | Foto: Ritzau Scanpix/Emil Hougaard
AF RITZAU

Astralis er allerede kendt som et succesrigt hold inden for e-sport. 

Nu får det danske Counter-Strike-hold en søster i form af Origen, der skal dyste i League of Legends.

Prisen for at have et hold med i turneringen er 10,5 millioner euro (78 millioner kroner) betalt over fem år.

Investeringen foretages af RFRSH Entertainment, organisationen bag Astralis, forklares det i en pressemeddelelse tirsdag.

Under ledelse af blandt andre medstifter Jakob Lund Kristensen er målsætningen, at Origen skal være med i verdenseliten.

" Origen vil være et søsterhold til Astralis og en del af RFRSH-organisationen, med alle de fordele det indebærer. Vi har opbygget en unik model med en performance-model, ligesom vi har opbygget en række stærke kommercielle, kommunikative og organisatoriske redskaber, der gør, at vi kan bygge videre på Origen-brandet og gøre det endnu stærkere."

"Det sætter os i en ekstremt stærk konkurrencedygtig position over for ethvert andet internationalt e-sportsbrand globalt," lyder det fra Jakob Lund Kristensen.

Kasper Hvidt, sportsdirektør hos RFRSH, skal ligesom med Astralis få Origen-holdet til at toppræstere.

"Da jeg startede med at arbejde med Astralis, havde de ikke vundet en stor titel i ni måneder, ikke på grund af manglende færdigheder, men på grund af manglende forståelse for, hvad der kræves for virkelig at blive en topatlet."

"Ved hjælp af en systematisk og fokuseret indsats har vi bygget en struktur, der har givet spillerne redskaberne til at optimere enhver detalje i deres spil, men også fået dem til at performe under det enorme pres, der kan opstå som topatlet. "

"Det har givet spillerne mulighed for at maksimere deres potentiale og dermed være dominerende på den internationale Counter-Strike-scene," mener Kasper Hvidt.

Samme udvikling skal Origen nu igennem, fortæller den tidligere landsholdsmålmand i håndbold.

League of Legends betragtes i e-sporten som den europæiske version af Champions League og har i de seneste otte år været den største e-sportsdisciplin af alle. 

Senest blev finalen i Legends World Champions set af 205 millioner unikke seere.

/ritzau/

Firmaet bag Astralis sælger sit andet Counter-Strike-hold 

Danske e-sportsikoner får tocifret millionindsprøjtning

Parkens e-sportshold indgår partnerskab med Red Bull 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også