Uefa lancerer e-sportsudgave af Champions League

Det Europæiske Fodboldforbund og spiludvikleren Electronic Arts laver en ny udgave af Champions League.
Foto: Ritzau Scanpix/Henning Bagger
Foto: Ritzau Scanpix/Henning Bagger
af Ritzau

Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) vil nu også være med på e-sportsbølgen.

For nylig blev eSuperligaen lanceret. Her dyster e-sportsatleter på vegne af de 14 superligaklubber i en elektronisk udgave af den bedste danske række i fodboldspillet Fifa. I Storbritannien har man også lavet en ePremier League.

Nu lancerer Uefa i samarbejde med spiludvikleren Electronic Arts (EA), der står bag Fifa-spillene, en elektronisk udgave af den europæiske klubturnering Champions League kaldet eChampions League.

Det har Uefa og EA offentliggjort fredag ifølge nyhedsbureauet AP.

Turneringen vil ligesom eSuperligaen blive afviklet i Fifa-spillene og har en samlet præmiepulje på, hvad der svarer til lidt over 1,8 millioner danske kroner, hvoraf den samlede vinder får godt 650.000 kroner.

Finalen i eChampions League bliver afholdt 31. maj i Madrid, dagen før den virkelige Champions League-finale afholdes i den spanske hovedstad.

Ligesom i den rigtige turnering bliver knockoutkampene i eChampions League spillet i løbet af foråret.

/ritzau/

Danske e-sportsikoner får tocifret millionindsprøjtning

Parkens e-sportshold indgår partnerskab med Red Bull 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også