PayPal på mobil tager tigerspring frem i USA

40 milliarder dollar har skiftet konto ved hjælp af PayPals app i tredje kvartal af 2017.
Foto: /RITZAU/AP/Jeff Chiu/
Foto: /RITZAU/AP/Jeff Chiu/
Af Ritzau

Der flyttes flere penge fra den ene konto til den anden gennem handelstjenesten PayPal. Og det betyder, at der også ryger flere penge ned i tjenestens egen pengetank.

Det viser regnskabet for tredje kvartal i PayPal Holdings Inc.

PayPal kan benyttes til at klare betalinger på internettet, mod at PayPal selv tager en procentdel af beløbet. 

Det er særligt på mobiltelefoner, at den tjeneste er blevet mere populær. I tredje kvartal skiftede omkring 40 milliarder dollar hænder gennem tjenesten. Det er en stigning på 50 procent og svarer til omkring 250 milliarder kroner.

På samtlige platforme steg antallet af betalinger gennem PayPal med omkring 30 procent til 114 milliarder dollar i tredje kvartal.

Det betyder, at der er strømmet betalinger til en samlet værdi af 717 milliarder danske kroner gennem tjenesten.

Dermed er den andel af betalingerne, som ender på PayPals egen konto, også steget med 17 procent, viser regnskabet. 

Selskabets omsætning oversteg tre milliarder dollar, hvilket svarer til 24 milliarder danske kroner.

Regnskabet var bedre, end analytikere havde forventet. Derfor har selskabets aktie umiddelbart taget et nøk op i den umiddelbare handel efter regnskabet blev offentliggjort.

Kapitalfonde løber stor risiko med købstilbud på Nets 

International opkøbsfest sætter Nets i spil 

Skype går ind i betalingskrig sammen med Paypal 

Dansk it-selskab opnår gennembrud på svært kinesisk marked 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også