På overfladen kan det ligne en af de velkendte historier om et ungt selskab, der knækkede sammen under store ambitioner og drømme om at blive markedsleder. 

Men historien om betalingsinstituttet Yourpays konkurs er en anden og langt større og er efterhånden ved at blive et problem for hele betalingssystemet - og dermed for en væsentlig faktor i et moderne samfund, hvor betalinger typisk foregår digitalt, og penge derfor skal flyttes af et betalingsinstitut fra en kunde til en sælger.

Skåret ind til benet udstiller konkursen, at den lovgivningsmæssige beskyttelse af kunderne ikke har været tilstrækkelig i mødet med virkeligheden. 

Som med meget andet i den finansielle sektor er tillid - eller mangel på samme - et nøgleord.

Når man som kunde sætter penge i banken, skal man have tillid til, at ens midler er beskyttet, hvis banken går konkurs. Det er derfor, indskydergarantiordningen Garantiformuen findes. Den dækker et indestående på op til cirka 750.000 kr. 

Og når man som virksomhed benytter et betalingsinstitut til at håndtere sine transaktioner, skal man på samme måde have tillid til, at pengene ikke går tabt, hvis betalingsinstituttet går konkurs. Det er en af årsagerne til, at der i lovgivningen er krav om, at pengene skal opbevares på beskyttede konti, der kaldes sikringskonti. 

Men hvad nytter det at have sikringskonti, hvis de i praksis ikke opfylder deres funktion om at beskytte brugernes penge? Det er lige netop det spørgsmål, som svæver i luften efter Yourpays konkurs - og som tages ”overordentligt alvorligt” af Finanstilsynet ifølge et skriftligt svar. 

Sagen blotlægger, at den nuværende regulering efterlader kunder med ringe beskyttelse. Hvilket Finanstilsynet også indirekte har indikeret ved at tale om, at der kan være behov for stramninger.

Mister millioner

For at forstå sagen må vi bevæge os ned i betalingsinstitutternes maskinrum.

Det er et krav, at et institut beskytter de midler, som det håndterer på vegne af en virksomhed. Når en kunde køber en vare, modtager sælgeren ikke altid betalingen samme dag. I mellemtiden skal betalingsinstituttet skærme pengene ved eksempelvis at placere dem ”på særskilt konto, der betegnes sikringskonto, i et kreditinstitut”, som det lyder i Finanstilsynets bekendtgørelse om sikring af disse penge, der kaldes brugermidler.

Ifølge bekendtgørelsen skal indestående på disse sikringskonti udgøre ”sikkerhedsstillelse for de krav på tilbagebetaling”, som virksomheder kan rejse, hvis betalingsinstituttet går konkurs.

Sagt med andre ord skal pengene på sikringskontoen dække de krav, som virksomhederne har, hvis et betalingsinstitut går sydover. 

Men som FinansWatch har afdækket, står Yourpays kunder - der primært var små og mellemstore virksomheder som et trykkeri eller en webshop - til at miste et millionbeløb på trods af, at Yourpay havde en godkendelse fra Finanstilsynet og derfor opererede med sikringskonti. Konkursen har altså blotlagt, at den foranstaltning, der skulle skærme kundernes penge, ikke fungerede, da det kom til stykket.

Kurator: Penge er blandet sammen

At pengene alligevel ikke var beskyttet, skyldes, at Yourpay ifølge kuratoren i konkursboet har blandet midlerne fra sikringskontiene sammen med de penge, som Yourpay brugte til sin daglige drift.

Godt nok har kurators gennemgang blotlagt, at der stod for få penge på sikringskontiene sammenlignet med virksomhedernes krav. Men det væsentlige er ikke, at der var for få penge, men at der har fundet en sammenblanding sted, som gør det svært at adskille de midler, som retteligt tilhører Yourpays kunder, fra de penge, som Yourpay har drevet sin forretning for, fremhæver kurator. 

For det meste førte ledelsen driftsmidler ind på sikringskontiene for at mellemfinansiere udbetalingerne, men der er også blevet brugt penge fra sikringskontiene til at betale driftsudgifter til blandt andet it-leverandører, har den tidligere ledelse bekræftet. Pengene er dog altid blevet ført tilbage til sikringskontiene igen ifølge ledelsen. 

Sammenblandingen betyder ifølge kuratoren, advokatfirmaet Lundgreens, at kundernes penge ikke kan adskilles fra selskabets driftsmidler - og derfor indgår de penge, som egentlig burde være sikret til Yourpays kunder, i den almindelige konkursbehandling og skal fordeles blandt de gængse kreditorer. 

Det er uklart, hvor vidtrækkende kurators konklusion er. Ville pengene også være væk, hvis der eksempelvis kun var sket en sammenblanding én gang, hvor et betalingsinstitut havde ført midler fra driften og ind til sikringskontiene? 

Henviser til kurator

At sagen tages dybt alvorligt hos myndighederne, stod klart før sommer, hvor Finanstilsynet igangsatte en undersøgelse af betalingsmarkedet og talte om stramninger:

”Et af budskaberne er, at der ikke må ske sammenblanding af sikringskonti med driften af virksomheden. Vi vil prøve at se på reglerne på området og undersøge, om der er behov for at ændre dem, gøre dem klarere eller stramme dem op,” sagde kontorchef Tobias Thygesen.

Ifølge FinansWatchs oplysninger har tilsynet bedt andre betalingsvirksomheder om at dokumentere deres brug af sikringskonti gennem stikprøver. Derudover har tilsynet også lagt op til en dialog med virksomhederne ved at spørge til, hvordan systemet fungerer i praksis, og hvordan man kan styrke det. 

Siden har tilsynsmyndigheden taget et juridisk skridt ved at politianmelde Yourpay. Jens Christian Petersen, der var direktør i Yourpay, da selskabet gik konkurs, har bekræftet, at han er blandt de anmeldte. Men han afviser at have blandet midler sammen med onde intentioner. Det bakkes op af kurators vurdering. 

Og endelig har sagen fået én af tilsynets højst rangerede ledere på banen. I et nyt svar til FinansWatch understreger vicedirektør Rikke-Louise Ørum Petersen alvoren i sagen. Hun indikerer samtidig, at Finanstilsynet intet kan stille op over for kurators konklusioner om, at kundernes penge er tabt:

”Det er alene kurator, der kan vurdere retsstillingen for de kunder, der har penge til gode i boet, men der skal ikke herske tvivl om, at Finanstilsynet ser overordentligt alvorligt på sagen. Sikringskonti er en afgørende mekanisme, der skal være med til at sikre, at folks penge i tilfælde af konkurs er beskyttet. Derfor skal der reageres, hvis dette ikke er tilfældet,” skriver hun og fortsætter: 

”Derfor har Finanstilsynet også valgt at anmode om en politimæssig efterforskning af, om Yourpay ApS under konkurs (tidligere Yourpay ApS) har overtrådt reglerne om sikring af brugermidler. Finanstilsynet afventer nu politiet og anklagemyndighedens videre undersøgelse og håndtering af de mulige strafbare forhold i virksomheden.”

Finanstilsynets viser altså med sin retorik og handlinger, at sagen tages dybt alvorligt. Hele betalingssektoren skal gennemlyses, der skal være et juridisk efterspil for at statuere et eksempel, og muligvis skal reglerne strammes op. Det handler i sidste ende om den fortsatte tillid til betalingssystemet. 

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FinansWatch.)

Ungt fintech-selskab lander millioninvestering fra venturefond

Industriens Pension udbygger samarbejde med it-selskab

Japan retter spotlyset mod dansk fintech