Jyske Bank kan vælge mellem it-regning på 1 eller 3 mia. kr

Hvis Jyske Banks opkøb af Handelsbanken går igennem kommer der en ekstra it-regning i milliardklassen, da der skal betales fem års kontingent ved skift af datacentral.
Foto: Mikkel Berg Pedersen/ERH
Foto: Mikkel Berg Pedersen/ERH
Af Marketwire

Alt tyder på, at Jyske Bank opkøber svenske Handelsbankens danske forretninger, men udover den forventede pris på cirka 8 mia. kr., kommer en it-regning på yderligere 1 eller 4 mia. dk.

Det skriver Jyllands-Posten.

IT-omkostningerne skyldes, at bankerne bruger hver deres datacentral. Handelsbanken benytter sig af BEC, men Jyske Bank er kunde hos Bankdata.

Jyske Bank står således i valget mellem selv at flytte til BEC eller at inkorporere Handelsbanken i Bankdata. Under alle omstændigheder bliver det dyrt, for ved udtrædelse af en datacentral betales der fem års kontingent.

Kontingentet er afhængigt af bankens størrelse, og da Handelsbankens danske afdeling er lille i forhold til Jyske Bank koster det omtrent 1 mia. kr. at rykke Handelsbanken mod 3. mia. kr. i spildt kontingent, hvis hele Jyske Bank vælger at skifte datacentral.

Det er dog muligt, ifølge en skatterådgiver som Jyllands-Posten har talt med, at få et skattefradrag på 22 pct. af kontingentet.

Mikkel Emil Jensen, senioranalytiker i Sydbank, siger til Jyllands-Posten, at det ”mest oplagte scenarie er, at Jyske Bank trækker Handelsbanken ud af BEC-samarbejdet og tager den over til Jyske Banks nuværende datacentral.

Det skyldes ikke kun prisniveauet, men også at Nykredit er kunde i BEC, og derfor vil Jyske Bank ikke være største, og derigennem mest magtfulde, kunde i BEC.

Netcompany-system skaber problemer for digital tinglysning

Bankdata skærer direktionen fra tre til en

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også